Anja Nielsen
Vejen til succes er en snørklet fætter og den er fyldt med fejl.
Derfor er den bedste udgave af dig ikke hende med alle rosetterne. Det er hende der har disciplinen til at fortætte, når vejen slår en knude. Det der skiller fårene fra bukkene, er evnen til at eksekvere, selvom vi tvivler.
På projektet. På hesten.
På os selv….
Uanset hvad vi tvivler på, i det øjeblik vi falder og slår os, så er det 99 pct. af tilfældene ikke et spørgsmål om hvad, men nærmere et spørgsmål om hvordan. Vi kommer til at kigge det forkerte sted hen, når vi fokuserer på noget udefrakommende.
Hesten.
Træneren.
Udstyret.
Men, det det i virkeligheden handler om er, hvordan vi reflekterer endnu bedre og derigennem finder den fejl vi skal rette op på. Rigtig mange ryttere er ret sikre på, at de er eminente til at reflektere. Det de bare ikke det jeg ser, når jeg bevæger mig rundt i landet og taler med ryttere hver eneste dag.
Når vi skal lykkes med en refleksion, skal vi have fokus på flere elementer. Vi skal have fokus på hvad der gik godt, hvad vi er specielt stolte af og hvad der skal trænes mere eller mindre af- altså, hvad der skal justeres.
Størstedelen af de ryttere jeg taler med omkring refleksion, holder fokus på det der ikke fungerede. Enten hos dem selv eller omgivelserne. Hér maler vi os selv op i et hjørne, idet vores fokus på det negative er ukonstruktivt.
Vores refleksion og derigennem fokus skal altså hellere ligge på det konstruktive.
Lad mig komme med et eksempel her:
Forestil dig at vi står en fredag aften og skal blande noget slik ved en bland selv væg. Jeg tager en pose og du skal fortælle mig, hvad du gerne vil have jeg blander til dig.
Du siger: ” Jeg gider ikke have chokolade, lakrids og vingummier!”
Okay. Så langt så godt.
Men, har vi fået noget i posen endnu?
Nope. Nix. Nada.
Jeg spørger så igen: ”Hvad vil du så hellere have?”
Du svarer: ” Bolcher og skum”.
(Eksemplet her giver mig lyst til at gå i Brugsen nu. Undskyld, hvis du oplever det sammen :D)
Men, nu har vi fået noget i posen og dét kan vi bruge til noget. Nu har du noget med hjem, som du kan spise i aften. Det er på samme måde du skal se reflektion. Refleksion er ikke at fortælle om alt det du ikke vil have. Altså alt det der gik galt.
Det kan du ikke tage med hjem .
Du er nødt til at omdanne kritikken til noget konstruktivt, for at du kan få mulighed for at ændre noget.
Get the point?
Vi skal altså have fokus på det vil vil henimod, fremfor det vi vil væk fra. At have haft ”en elendig tur hvor alting glippede” er altså ikke konstruktivt. Der kommer med andre ord, ikke noget ned i posen hér.
Hvis du vender den om og øver dig i at samle indsigter på banen, både ”mere af” og ”mindre af” indsigter, så fylder du i ”træningsposen”.
Dét kan du gå hjem og justere med.
Så, løft lige dynerne på din måde at reflektere på.
Kan den klare en justering?
Skal du (også) træne at fylde i posen?
I mine samtaler med ryttere, bruger jeg særligt tid på at de fanger denne del. Hvis du vil være bedre, skal du kunne reflektere. Hvis vi ikke kan samle indsigter på banen og tage dem med hjem i ”træningslokalet”, så bliver vi ved med at lave de samme fejl igen og igen.
Vi kan ikke arbejde med indsigter vi ikke har og vi kan ikke justere noget vi ikke ved er skævt.
Så mit råd til dig i dag er, tænk din reflektionsproces igennem.
Kan noget justeres, så du får endnu mere (brugbart) ned i posen?
God fornøjelse
Anja
Powermind Academy
Få flere tricks til ro i maven her:
