Maja Golles
Andrew Hoy er sammen med den hollandske militaryrytter, Madeleine Brugman, som han er træner for, blevet indkaldt til en høring under FEI. Flere vidner, heriblandt stewards ved Barroca d´Alva CCI*** i Portugal i marts, hævder, at Brugman red hesten Sundancer 6 med gamacher med skarpe genstande i (såkaldte spiked boots, som er ulovlige). Hoy skal efter sigende have været med til at give hesten disse gamacher på. Kendes Brugman og Hoy skyldige kan det således få katastrofale følger for Hoy, der risikerer at miste sin OL-plads på det australske landshold. Begge ryttere nægter sig skyldige. Den første høring er nu blevet udsat, men FEI venter en afgørelse inden for en uge. Kilde: horse and Hound