Marie Helene Rigård Rohleder
Der er fyldt med ponyer og ponyryttere på Hovgaard Rideklub i denne weekend, hvor de afvikler Agria DRF-mesterskab i dressur for både kat. 1, kat. 2 og kat. 3.
Mesterskabet løber over tre afdelinger og en finale, som afvikles på søndag.
I går blev første afdeling af DM for kat. 1 ponyer redet, og her lagde Thilde Rude Hare og Morgensterns Dakar sig i spidsen med 73.120 point. De rider for Uggerhalne Sportsrideklub.
Den foreløbige andenplads gik til Caroline S. Jørgensen med Dr. Doolittle fra Slagelse Rideklub, som red til flotte 72.607 procent.
Tredjepladsen ligger lige nu hos Victoria Toft Waksvik med SL-Cuba med 72.094 procent.
Se hele resultatet her.
Ridehesten havde en fotograf ude til stævnet igår, og billederne vil være tilgængelige på vores hjemmeside i starten af næste uge.