Rottweiler amok på rideskole

05-10-2010 08:24
Foran grædende børn dræbte en rottweiler en lille Jack Russel-terrier på Pårupholm Rideskole på Fyn, skriver Fyens.dk
Copyright Ridehesten.com
Rottweiler (Modelfoto: Ridehesten.com).

Pårupholm Rideskole på Fyn var søndag præget af nedtrykt stemning, efter børn, ryttere og ejere lørdag aften grædende havde set deres lille hund Shorty blive bidt ihjel af en løs rottweiler. Rottweileren har mildest talt en kriminel fortid, da det ikke er første gang, at den har overfaldet en anden hund. Dens ejer blev lørdag aften sigtet for overtrædelse af hunde­loven. Jack Russel-terrieren Short blev på rideskolens område overfaldet af den fem gange større rottweiler, der bed og ruskede den med så voldsomme skader til følge, at den ikke overlevede den efterfølgende operation på Odense Dyrehospital. Kilde: Fyens.dk.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner