Robert Whitaker vinder British Open

06-04-2008 20:46

Britt Carlsen

Robert Whitaker bibeholdt sin førsteplads i det åbne Britiske mesterskab i springning
Copyright Ridehesten.com
Robert Whitaker og Lacroix sejrede i det åbne britiske mesterskab. (Foto: Ridehesten.com).

Ingen af konkurrenterne i det åbne britiske mesterskab, som blev afviklet med en finale over to runder i dag, kunne komme forbi familien Whitaker. Efter tre dages konkurrence stod Robert Whitaker alene i spidsen for konkurrencen, som vi fortale her på hjemmesiden. Robert Whitaker havde ialt 5,5 fejl efter de tre indledende runder, og ifølge reglerne blev disse 5,5 fejl fratrukket hans og hans konkurenters resultater, så han var alene i spidsen, fejlfri inden finalens to runder. 20 ryttere var tilbage i finalens første runde, hvor Robert igen var fejlfri og det samme var Michæl Whitaker, William Whitaker samt Jürgen Stenfert fra Holland. Kun 8 ryttere red over startlinien i anden og afgørende finalerunde, og da Robert Whitaker og Lacroix klarede banen igennem med kun et enkelt nedslag, var sejren hans. Michæl og William Whitaker red igen en fejlfri runde, hvilket sendte dem ind på henholdsvis anden og tredjepladsen fora Shane Breen fra Irland, der også var fejlfri i finalens sidste og afgørende runde. John Whitaker fulgte efter på femtepladsen. Den irske toprytter Jessica Kürten var forud for dagens finaler i tvivl om hun ønskede at starte sin danske hoppe Quibell e. Quidam de Revel, på grund af arrangørernes problemer med at få bunden til at fungere tilfredsstillende. Alligevel red hun på banen i dag i første runde, hvor hun fik et nedslag, og hun red ikke den aførende runde, da hun stod noteret for ialt 18,5 fejl.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner