Regnen skaber problemer i Parken

29-05-2011 09:56

Britt Carlsen

Regnen har væltet ned over Bernstorffsparken, og det har skabt store udfordringer for arrangøren. Ridebanen inde i parken fungere perfekt, men opvarmningsbanen er det rene pløre

Den store sandbane, som fungere som opvarmningsbane i Bernstorffsparken har stået under vand i tre dage. På trods af alle forsøg på at udbedre bunden, er det ikke lykkedes for arrangørerne at få styr på den mudderpøl, som opvarmningsbanen har udviklet sig til. Ikke alene er den våd og tung, men den er også så ujævn, at enkelte ryttere har valgt at spare deres heste og køre hjem. Da regnen har væltet ned over København i aftes og nat, er forholdene bestemt ikke forbedrede. Derfor har Sportsrideklubbens ledelse besluttet, at ændre på tidsplanerne i dag, så rytterne kan ligge deres opvarmning inde på stadion, så de ikke skal arbejde hestene længe på den våde og glatte opvarmningsbane. - Selvfølgelig skal vi have løst dette problem på den ene eller anden måde til næste år, erkender Sportsrideklubbens næstformand Jacob Leth. I praksis betyder det, at starttidspunktet for Grand Prix Kür er flyttet til kl. 14.00.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner