Damernes dag i Parken

28-05-2011 14:57

Britt Carlsen

Det har i sandhed været hoppernes dag i dag i Bernstorffsparken. I Stutteri Horsebo Intermediare I sejrede prinsesse Nathalie på dejlige Fabienne
Copyright Ridehesten.com
Vinder af Stutteri Horsebos Intermediaire prinsesse Nathalie og Fabienne ved præmieoverrækkelsen. Yderst til højre ses klassens sponsor Helle Kristiansen, der har opdrættet og ejer hingsen Horsebo Smarties, som prinsesse Nathalie red ind på en fjerdeplads i Grand Prix-klassen i år, Sportsrideklubbens forman Ole Rosdahl, overdommer Susanne Baarup Christensen og stævnearrangør Helle Krasnik.

Seks ryttere mødtes i dag i den internationale lille turs konkurrence i Bernstorffsparken - i Stutteri Horsebo Intermediaire I. Vinder af klassen blev Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Fabienne e. Blue Hors Future Cup opdrættet på Berleburg hos HKH prinsesse Benedikte. Fabiennes mor er helsøster til Rigoletto, prinsesse Nathalies Grand Prix-heste. Det er en meget vågen familie, der stammer fra oldemor Rosienne e. fuldblodshingsten Rossi xx. Fabienne har arvet familiens vågne og opmærksomme øjne, men samtidig er hun særdeles elegang, højtstillet og ædel. Hun har modtaget opdrættermedalje i sølv, og i år er hendes første år i international lille tur. Prinsesse Nathalie var meget tilfreds med hoppen i dag. Fabienne håndterede de mange flag og publikummer fint, og hun var helt koncentreret om sin rytter. Det gav sejren med 67,289% foran Emily Ward/Picobello med 64,921%

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner