Handlestærke hestepiger

23-01-2010 15:31
Nu er det fremme i medierne igen: Hestepiger bliver gode ledere! Flere danske nyhedsmedier har sat fokus på den svenske forsker Lena Forsbergs konklusioner om, at hestemiljøet skaber bedre ledere
Copyright Ridehesten.com
Samspillet med hest og de andre i stalden træner pigerne i kommunikation og at tage en ledende rolle, konkluderer en svensk undersøgelse (Foto: Ridehesten.com).

Gode kvindelige ledere har ofte en hestebaggrund. Sådan lyder konklusionen i en svensk rapport, der bygger på en række interviews med svenske ledere. På Luleås Tekniske Universitet er forsker Lena Forsberg nået frem til, at omgang med heste gør piger til gode ledere. Og det er særligt positionerne, som kan opnås i stalden, der former hestepigerne til at blive fremtidens gode ledere, konkluderer Lena Forsberg. - Eftersom dyrene er uforudsigelige, kræver det, at pigerne er beslutsomme, bestemte og udviser handlekraft, og det er selvsagt vigtige egenskaber i en leder, siger hun.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner