Kun 1 dollar for Prinsesse Mary

28-12-2008 12:28
Den australske galophest, The Princess Mary - opkaldt efter kronprinsessen med kongehusets velsignelse, blev solgt af George Truby pga økonomiske problemer.

Et godt hjem til Prinsesse Mary var vigtigere end prisen, så nu er fem-årige Prinsesse Mary sat ifol ved hingsten Danbird og nyder drægtigheden på de grønne marker ved Elliott i Tasmanien. De nye ejere Andrea og Cameron Scott udtaler, at Prinsesse Mary ikke længere skal deltage i galopløb, men lufter muligheden for en karriere som dressur og militaryhest med Andrea Scott som rytter. Parret gav blot en australsk dollar for den knap 160 cm høje mørkskimlede hoppe - omkring kr. 3,65 oplyser den australske avis The Mercury.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner