Isabell Werth suveræn i München

24-05-2009 16:34
Med intet mindre end 84.750% vandt Tysklands førende dressurrytter Isabell Werth Grand Prix Kür ved det Pferd International i München idag og det gav en vindercheck på intet mindre end 20.000 euro! Prinsesse Nathalie var også med i pengene

Med 5,55 procentpoint distancerede Isabell Werth sig fra sin nærmeste konkurrent, Kyra Kyrklund, der efterfulgtes af tyske Ulla Salzgeber kun 0,1% efter. Kyra red sin svenske varmblod Max e. Master / Alpenfürst og Ulla red Herzruf's Erbe e. Herzruf / Caletto II. Danske Nathalie zu Sayn-Wittgenstein scorede for sit ridt med Digby 75,400% og fik dermed en femteplads og 6.000 euro i præmiepenge. Digby er en dansk varmblod e. Donnerhall / Sandro opdrættet af prinsessens mor HKH Prinsesse Benedikte, Berleburg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner