Isabell Werth går på pension

14-09-2021 20:04

Christine Krogh Frausing
Skribent

Isabell Werth har nu offentliggjort hvornår hun har tænkt sig endegyldigt at hoppe ud af sadlen, til German Press Agency. Der er et par mål inden hendes pension, men tidspunktet er dog sat fast

Copyright Ridehesten.com
Isabell Werth. Foto: Ridehesten / Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Isabell Werth smed en bombe, da hun offentliggjorde at hun endegyldigt vil stoppe med at ride stævner efter OL i Paris 2024. 

Isabell Werth er en af de største navne inden for dressursporten i hele verden. Hendes internationale karriere startede i 1989, hvor hun vandt guld ved EM i holdkonkurrencen. Werth har vundet intet mindre end 37 guldmedaljer, syv ved OL, ni ved VM og 21 ved EM. 

At undervise har altid fascineret mig, fortæller Werth til German Press Agency

Werths største konkurrent i 00'erne var Anky van Grunsven fra Holland, som stoppede sin karriere på stævnebanerne i 2012. Isabell Werth kiggede ikke tilbage, og fortsatte selv sin karriere. Werth blev en af verdens mest kendte navne, og høstede den ene medalje på den anden. Senest blev det til en sølvmedalje ved EM i Hagen, hvor Cathrine Dufour lagde sig ind lige efter, og tog bronzemedaljen. 

Copyright Ridehesten.com
Isabell Werth og Bella Rose ved OL i Tokyo. Foto: FEI/Shannon Brinkman

Paris bliver vendepunktet 

52-årige Werth fortæller i sit interview til German Press Agency, at OL i Paris bliver vendepunktet. Hvis Werth vinder guld til de Olympiske Lege i Paris, bliver hun den mest succesfulde Olympiske atlet, nogensinde. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Når der er OL i Paris er jeg 55, og jeg har absolut ikke tænkt mig stadig at ride når jeg er 60, derfor synes jeg at det er et godt tidspunkt at stoppe. 

Werth har allerede udset sig en hest, der kunne være OL materiale. Den 9 årige Hanoveraner hoppe, Superb e. Surprice x Donautanz, er et klart emne fortæller hun.

Hvad skal der så ske?

Werth håber på at kunne fortsætte med at undervise, når hun efter OL i Paris endegyldigt hænger stævnejakken på knagen. 

– At undervise har altid fascineret mig, fortæller Werth til German Press Agency

Werth giver altså ikke udtryk for at forlade sporten helt, selvom hun ikke længere vil ride.

Kilde: Eurodressage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner