Belantis er blevet vallak

08-09-2018 14:28

Camilla Tiefensee Schrøder

Avl

Den 9-årige skimmel, som er en af Isabell Werths unge upcoming stjerner, er blevet kastreret

Copyright Ridehesten.com
Beatrice Buchwald og Belantis vandt sølv efter Dorothee Schneider og Sezuan ved UVM i 2015. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den karismatiske, unge Belantis e. Benetton Dream FRH/Expo'se (opdr. Stiftung BHLG), som rides af Isabell Werth, er nu blevet vallak.
Den tyske toprytter har oplyst til det tyske dressursportsmedie St. Georg, at kastreringen fandt sted, fordi hesten havde fået en testikeldrejning.

Den i dag ni år gamle vallak blev i 2011 kåret som fløjhingst ved Deutsche Sportpferde (DSP)-hingstekåringen i Neustadt/Dosse og blev i 2014 solgt til Isabell Werths sponsor, Madeleine Winter-Schulze. De første år i stalden hos Isabell Werth blev den redet af Beatrice Buchwald og deltog den to gange ved UVM, hvor den bl.a. vandt sølv i 2015 under Beatrice Buchwald.
Isabell Werth overtog selv tøjlerne for fire år siden for at træne den op til Grand Prix-niveau.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Frostsæd til rådighed
I avlen nåede den at præstere seks kårede sønner, og den modtog i sidste år hæderen som "Masters-Hengst" ved Stuttgart German Masters.

Hingsten kan selvsagt ikke længere tjene i avlen, men de tidligere ejere ved det tyske statsstutteri i Neustadt/Dosse oplyser til St. Georg, at de stadig har frostsæd på lager fra hingsten.

Thomas Bach Jensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen