Prinsesse Benedikte præsident for GDF

05-04-2012 13:53
De Hoefslag rapporterer, at HKH Prinsesse Benedikte har accepteret posten som præsident for den nyetablerede Global Dressage Foundation
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Siden 2001 har Global Dressage Forum holdt til ved Academy Bartels i Holland. For at give det en endnu bredere base, har man etableret et ”Global Dressage Foundation”, til støtte for Global Dressage Forum og for at fremme kommunikationen mellem dressurens interessenter. Man påbegyndte initiativet ved et møde under Jumping Amsterdam med repræsentanter fra de internationale træner- og rytterklubber; Det hollandske forbund og FEI. Hendes kongelige højhed Prinsesse Benedikte har accepteret at blive den første præsident for Global Dressage Foundation. Det næste Global Dressage Forum vil blive afholdt i Hooge Mierde den 29. – 30. oktober 2012. Der forhandles også om, at Global Dressage Foundation skal støtte et nordamerikansk dressurforum i Florida i februar/marts 2013. Kilde: De Hoefslag

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner