Videointerview om WBFSH

01-06-2024 09:27

H.K.H. Prinsesse Benedikte og Jan Pedersen er blevet interviewet om WBFSH i anledning af organisations 30-års jubilæum

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har været noget af en rejse, indleder H.K.H. Prinsesse Benedikte, da prinsessen ser tilbage på de 25 år, som hun har været protektor for WBFSH, da hun indtrådte som protektor samtidig med, at Jan Pedersen blev valgt som formand.

Foreningen har udviklet sig og fået medlemmer fra det meste af verden. De blev interviewet under Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, og det interview er netop udsendt fra WBFSH, som et led i fejringen af WBFSH's 30 års jubilæum i år.

Undervejs peger Jan Pedersen på udviklingen af verdensmesterskaberne for unge heste, hvor kvaliteten af hesten har udviklet sig med stormskridt de senere år. Prinsessen og Jan Pedersen taler også om årsmødet i København i 2009, som noget mindeværdigt.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Prinsessen fortæller om sin egen avl, hvor hun bl.a. har avlet prinsesse Nathalies tophest Digby e. Donnerhall, som tog hende til en OL-bronzemedalje for hold i 2008. – Et stolt øjeblik som avler af både hest og rytter, fortæller prinsessen med et smil.

Jan fortæller, at han især glæder sig over folingssæsonen, at modtage føllene og se dem trives med deres mor på folden over sommeren. De er enige om forventningen, beslutningen om brug af hingst, og det et velkomme resultatet af beslutningen er noget de ser meget frem til.

Jan taler også om fremtiden for avlen af rideheste og fremtiden for WBFSH. Og suppleres af prinsessen med et ønske om øget fokus på hestevelfærd. 

/Varmblod.dk

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner