Programmet til hestekongres er klar

11-01-2024 06:39

Trine Askjær-Jørgensen

Den 27. januar 2024 afholdes den årlige hestekongres af Landsudvalget for Heste og SEGES Heste i Kolding. Arrangementet er åbent for alle interesserede, og der er masser af spændende og aktuelle emner på programmet, bl.a. om velfærd hos fremtidens sportsheste

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Sædvanen tro holder Landsudvalget for Heste og SEGES Heste sidst i januar deres årlige hestekongres, et årsmøde og en faglig dag med masser af forskellige indlæg, hvor alle hesteinteresserede kan komme og få den nyeste viden om heste.

Hestekongres 2024 finder sted den 27. januar kl. 10.00-16.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding, og tilmeldingsfristen er den 19. januar 2024.

Hestekongressen er en spændende og lærerig dag, hvor chefkonsulent Jørgen Kold fra SEGES Heste og formanden for Landsudvaget for Heste Hans-Marius Jørgensen tager pulsen på hestesektoren om formiddagen via deres årsberetninger, mens eftermiddagen er forbeholdt faglige indlæg. 

Programmet for den faglige eftermiddag omfatter følgende emner:

  1. Velfærd hos fremtidens sportsheste – den positivt accepterende hest v/ fagdyrlæge Mette Uldahl, Vejle Hestepraksis
  2. Reproduktionsudfordringer - kronisk livmoderbetændelse v/ Dyrlæge Natacha Ditte Muderspach, Københavns Universitet
  3. CHR og heste v/ Dyrlæge Kristina Harlev Hansen og dyrlæge Charlotte Thøgersen, Fødevarestyrelsen 
  4. Fremtidig behandling af slidgigt hos heste v/ Dyrlæge Slaine Chaimbeul, Københavns Universitet
  5. Heste og klimaet – bæredygtig fodring i fokus v/ Lektor Rasmus Bovbjerg, Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet

Kongressen er for alle interesserede, og der er mulighed for at deltage enten hele dagen eller en halv dag bare til den faglige eftermiddag. Se mere om program, tilmelding og priser her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner