Thomas Bach Jensen
Den 7-årige hingst For Enjoy Ask Z e. For Pleasure / Grandeur blev godkendt som 3-års i Dansk Varmblod og kåret som 4-års. Allerede i 2009 blev han som 4-års lejet ud til Finland, hvor han bedækkede i tre sæsoner i perioden 2009-2011. Nu er hingsten aktiv avls- og sporthingst i Canada, hvor han også er kåret i Oldenburg. I Finland begynder hans ældste afkom på 2 år at gøre sig bemærket. For Enjoy Ask Z har været blandt de mest populære avlshingste i sine tre år i Finland og har over 100 registrerede afkom. Fredag den 12. oktober er der finale i Ypäjä, Finland, for 2- og 3-års springheste i løsspringning, og blandt de 22 finalister er de 6 efter For Enjoy.