Britt Carlsen
Finalen for 6-års heste blev lige spændende nok, da især den sidste forhindring, en stor trekombination kostede flere fejl. Det var derfor en stor lettelse, da Fendi Ask e. Favorit Ask landede letfodet efter sidste forhindring uden bare at have været i nærheden af bommene gennem hele banen. Lettelsen blev dog til ærgrelse, da tavlen viste 1 tidsfejl i en tid meget tæt på fejlfri tid. Karen Møller Rohde skridtede ud fra banen, mens hun klappede Fendi Ask, men slog sig selv på låret og rystede på hovedet. De havde potentiale til at kunne ride op med de bedste i omspringningen. Den blev så vundet af Karin Martinsen Stenhaga Gecurella, som var den eneste fejlfrie af de tre ryttere i omspringningen. Karen Møller Rohde og Fendi Ask sluttede på fjerdepladsen og indkasserede 13.000 skr.
DV-hesten Hecas Cartano redet af Ebba Larsson ramte en oxer på vejen, og ellers sprang Carrico-sønnen sikkert og med overskud for ejeren og opdrætteren familien Tschernja.
Se resultatet HER
Læs meget mere om Falsterbo Horse Show i magasinet Ridehesten