Casir Ask er gået bort

10-04-2019 12:49

En af de særdeles populære hingste gennem tiden gik i går bort. Stutteri Ask måtte i går tage den svære beslutning af lade elitehingsten Casir Ask aflive efter en mulig hjerneblødning

Copyright Ridehesten.com
Casir Ask tilbage i 2007

Den skønneste af alle heste har åndet ud for sidste gang, 29 år blev han. Han har stor plads i vores hjerte og har haft enorm betydning for mange, på Stutteriet både sportsligt og avlsmæssigt skriver Stutteri Ask i dag på deres hjemmeside og fortsætter: 

Han har de sidste 15 år haft en pensionist tilværelse på stutteriet, hvor han har gået lange ture og været på græsfold sammen med sin trofaste hestepasser Betina Rosenlund til det sidste. Men i går var en hjerneblødning formentligt årsagen til, at vi var nødsaget til, tage tage den svære beslutning og at sende ham til de evige græsmarker. Han har været en fantastisk hest og han vil være savnet af mange.
Særlige tanker går til hans, igennem næste hele livet, hestepasser Betina Rosenlund, som har sørget for ham lige til det sidste.

Casir Ask e. Cor de la Bryére/Landgraf I var Elitehingst med internationale sejre, Årets Hingst 2008 i Dansk Varmblod, A-hingst i Svensk Varmblod, og far til adskellige afkom der har gået i international sport og ligger stadig i toppen af springhesteindexet.

Da Casir Ask var aktiv i sporten, var han den mest vindende avlshingst i Danmark med adskillige internationale sejre og placeringer.

Copyright Ridehesten.com
Casir og Lars Pedersen i hingstens yngre dage
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner