Ponylandsstævne i springning

26-01-2011 10:22

Maja Golles

Billund Sportsrideklub afholder i weekenden 4.-6. feb. ponylandsstævne i springning
Copyright Ridehesten.com
1. weekend i februar afholder Billund Sportsrideklub ponylandsstævne i springning. (Foto: Ridehesten.com)

Der er klasser lige fra MB til S, hvor talentfulde ryttere og ponyer stiller til start. Lørdag vil der være DRF Stil Cup som en ekstraordinær klasse. Til de ryttere, der endnu ikke har meldt til, så kan de nå det endnu, da der stadig modtages anmeldelser til normalt indskud. Til dette stævne vil der være flotte ærespræmier, og i enkelte klasser vil der også være forhøjede doteringer til de placerede ryttere. Ligesom weekenden før (den kommende weekend), til hestelandsstævnet, vil opvarmingen blive udvidet, så ekvipagerne er delt op under opvarmningen. Der kan ses propositioner på Infosport og diverse info om stævnet kan ses via klubbens hjemmeside ca. 1 uge før stævnestart. Lørdag aften d. 5/2 vil der være fællesspisning – info om dette kan også ses på BIS’ hjemmeside. Der er gratis entré! Læs tidligere nyhed om landsstævne for heste på BIS via link.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner