Ponylandsholdet snart klar til EM

21-07-2018 19:10

Det danske ponylandshold er afsted til Longines Global Future Champions i Valkenswaard for at teste formen af inden EM. Det er de sammen med andre af de unge danske ryttere

Nyheden fortsætter efter annoncen

Denne weekend bliver der afholdt Longines Global Future Champions i Valkenswaard i Holland, hvor det danske ponylandshold er afsted. Ponylandsholdet bruger stævnet som generalprøve til Europamesterskabet, som i år afholdes i Bishop Burton i England i den anden uge af august. Det danske hold består af Maria Nørregaard Langhoff på Nikolina, Anna Sofie Tørnæs på Strattonstown Nearly Gone, Isabel Vang Hvitved på Doon Laddie, Josefine Sandgaard Mørup på Bebo Com og Hanna-Sofie Dahle på Toftegårdens Indi-Go.

De danske ryttere har alle været i ilden de seneste to dage, hvor det er blevet til flere placeringer og mange nulrunder. Landstræner Lars Trier Kjøller er ovenpå de fine præstationer her i Valkenswaard optimist forud for EM i Bishop Burton. Landstræneren udtaler: “Holdet er virkelig blevet godt sammentømmeret her i Valkenswaard og alle rytterne rider med et stort overblik og selv om springene nok bliver lidt højere i Bishop Burton er jeg sikker på vi med et minimum af held nok skal levere et godt resultat til EM”.

Andre flotte resultater
Det er ikke kun ponylandsholdet der er afsted. En række andre danske ryttere er også til start til stævnet. De bedste resultater er indtil nu leveret af Camilla Ernst og Gustav Christian Jacobsen. Camilla var med Chacolot placeret som nr. 4 i en 135-140 cm klasse, hvor Gustav også fik placeret sig som nr. 4 i en 120 cm klasse, her på Fayot.  

Hos ponyrytterne er det lykkedes Nikoline Dresler og Chocalarto at placere sig på en 5. plads i en 115-120 cm klasse, som bedste placering indtil videre. Ud over det har der også været placeringer til Josephine Christian Jacobsen på Scarlett Billy the Kid, Maria Langhoff og Anne Sofie Tørnes, der alle rider ponyklasserne. 

Resultatlisterne kan ses her, og det er muligt at se alle rytternes runder inde på deres enkelte resultater. 

Kristine Ulsø Olsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen