Martin Neergaard til JBK uden familien

09-02-2008 14:16

Maja Golles

Mens familien er taget på skiferie, har 15 årige Martin Neergaard valgt at tage til JBK Horseshows på Vilhelmsborg. Med to ponyer i stævnets tre pony klasser er der nok at se til.

Martin Neergaard, som i morges deltog i Melgaard engros Pony Cup, hvor han blev nr. 11 med kat. 1 ponyen Ushuaia, fortæller herunder lidt om at være ponyrytter til et internationalt stævne. I dagens ponyspringklasse vandt norske Regine Eiklid, mens danske Camila Knudsen indtog 2. pladsen og svenske Nicole holmen 3. pladsen. I gårsdagsens Dansk otc Pony Cup for kat. 1 pony vandt igen norske Regine Eiklid, toer blev danske Mie Reimer Daugaard og treer svenske Nicole Holmen. Se yderligere resultater via linket. Spørgsmål til Martin Neergaard: Hvordan er det at være af sted uden familien? - Det er anderledes, man skal sørge for sig selv. Jeg har 2 frivillige hestepassere til at hjælpe mig og uden dem var det aldrig gået, så havde det bare været stald og stald. De sørger for ponyerne, at de bliver fodret og gået med o.s.v. Men jeg skal selv sørge for at overholde tider og sådan og det er lidt hårdt. Vi aftaler også hvornår ponyerne skal fodres, hvis jeg f.eks. rider kl. 7, som i morges, så skal de fodres tidligere. Hestepasserne sørge for at de får foder 2 timer før de skal gå. Ser du frem til at din mor er med igen? - Ja jeg savner diskussionerne, det er dejligt at have en at diskuterer med. Hvordan det er gået, hvad fungerede og hvad fungerede ikke. Hvilke klasser skal du overvære under stævnet? - Jeg skal se store tur i aften og i morgen (Grand Prix kvalifikationen). Så skal jeg også se hingsteshowet i morgen og Grand Prix finalen på søndag. Hvis ellers jeg kan få det passet ind med transporteren hjem. Hvad kigger du efter, når du følger senior klasserne? - Hvordan de rider. F.eks. om de rider let eller tysk. Jeg vil gerne ride lidt begge dele. Så hesten må gerne gå med hovedet nede som tysk stil, men samtidig vil jeg gerne at den rides let og ikke bliver jaget. Jeg tror at man skal have sig egen stil for at gøre det godt. Er der nogle af dine konkurrenter du vil fremhæve? - Ja Kasper Hansen det venskab vi har er helt fantastisk og Mie Daugaard. Hende har jeg respekt for, for hun slår mig jævnligt. Jeg kan godt lide konkurrencen det at have nogle at ride op til. Hvilken af dine ponyer forventer du gør det bedst i dag? - Jeg har ikke haft Joop så længe, men jeg tror at den er bedst. At Martin er en erfaren herre vidner resultaterne fra sidste stævne om. 13 starter, 13 nulrunder og 12 placeringer et resultat som han selv siger, bliver svært a leve op til.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner