Landsholdet skrev autografer

25-11-2007 14:32

Mathilde Miller

I går gik drømmen i opfyldelse for nogle af tilskuerne til JBK Horseshow i Odense. Landsholdet skrev autografer og det gav folk muligheden for at komme helt tæt på deres idoler.

Et af de helt store hit ved JBK World Cup stævnet i Odense har været rytternes autografskrivninger. Den amerikanske stjernerytter Lisa Wilcox, og søstrene Tina og Charlotte Lund har alle skrevet autografer i løbet af weekenden. Den helt store attraktion var dog i går, hvor dressurlandsholdet med Sanne Henningsen, Prinsesse Nathalie, Joachim Thomsen og selvfølgelig Andreas Helgstrand skrev autografer ved foreningen, Dressurens venners stand ved opvarmningsbanen på arena A. Køen var alen lang og fyldt med piger og drenge som stod spændte og fulde af forventning over at skulle møde deres idoler, og muligvis snakke lidt med dem. Landsholdet tog sig godt tid og sad tålmodigt og skrev til den sidste fan havde fået sin signerede kalender med hjem.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner