Fantastisk niveau ved DM

26-08-2017 21:30

Cecilie Lindahl

Niveauet var højt da DM for pony i dag blev skudt i gang hos Hovgaard Rideklub. Og det er Alexander Yde Helgstrand og Sara Aagaard Hyrm, der ligger i spidsen.

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stævnet startede i morges med en LA1 på C-plan, her blev vinderen med 69,655 % Kamma Bælum Christensen og 6-årige Giotto N, andenpladsen gik til Anna-Augusta Spang-Kildegaard og Målunds Mini-Maj med 69,138 %. Den grønne sløjfe gik i denne klasse til Cecilie Belham og Chopins Gilbert med 67,586 %.

Derefter gik kategori 3-ponyernes LA3 i gang, her blev vinderen Søs Normann Svendsen og Spinelly der opnåede 70,500 %. Den blå sløjfe gik til Charlotte Iwang Søndergård der med Klintholms Sir Clark opnåede 70,250 %. Tredjepladsen gik til Luna Kølbæk Rosenberg der red Wiver Af Kongshøj og opnåede 69,250 %.

Sideløbende gik lilletursklassen PRI, hvor sejren gik til Cake Royal med Mathilde Kalstrup i sadlen, parret opnåede 70,938 %. Hun blev tæt forfulgt af klassens nr. 2, nemlig Amalia Skjold der opnåede 70,188 % med Castenray Seweg’s Evita. Mathilde Kalstrup red sig igen ind topplaceringerne, hun blev nemlig nr. 3 med Falsh Gordon med 69,500 %.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Næst gik første afdeling af DM-klasserne i gang. For kategori 2-ponyerne blev det unge Alexander Yde Helgstrand der sejrede med Jumanji efter parret opnåede 72,778 %. På andenpladsen var Frederikke Gram Jacobsen at finde med Rs Proud Mary med 71,282 %. Og på den foreløbige bronze-plads ligger Cecilie K. Hansen og Weber af Kongshøj efter i dag at have scoret 70,769 %.

Fælles for afdelingen for kategori 1 og 2 var at niveauet var utroligt højt, ud af de 37 starter for kategori 1, har 24 opnået over 67 %. På hele 74,829 % lød scoren der sikrede Sara Aagaard Hyrm og Der Harlekin B pladsen øverst på sejerskamlen. Den blå sløjfe gik til Sofie K. Hansen og Prince of Glory der opnåede 74,402 %. Med 72,308 % er det Claudia Kjær der med Adriano B ligger på en foreløbig bronze-plads. Både Sara og Sofie var for få uger siden til EM i Kaposvár, og her red begge pigerne sig i top-6, og Sara opnåede endda en bronzemedalje i küren.

Stemningen var i top i dag på stævnepladsen, og to ting var folk interesserede i: Hovgaards landsstævne og hvordan de danske piger klarede sig ved EM i Sverige. Og det skabte bestemt et samlingspunkt at Hovgaard Rideklub havde sørget for at man kunne følge de danske pigers flotte ture. Derudover havde Hovgaard sørget for dejlige omgivelser og baner, og vejrguderne sørgede for dejligt vejr til de startende ekvipager.

I morgen starter stævnet kl. 8.00, her går anden afdeling for kat. 1 og 2 i PRM og første afdeling for kat. 3 i LA3, men udover mesterskabsklasserne er der også PRT lilletur og Top Pony Stil Cup finale. Program og resultater kan ses her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner