Pas på med det våde hø

21-07-2011 07:49

Signe Wiese

Sommeren igennem er der opstået flere gårdbrande fordi fugtigt hø antænder sig selv, og sætter ild til bygninger
Copyright Ridehesten.com
Vent en ekstra dag med at presse høet, hvis det er muligt – så du er helt sikker på at det er tørt. (Foto: Ridehesten.com)

Stigende omkostninger til wrapning får flere landmænd til at lave hø på den gammeldags måde, hvilket kan føre flere problemer med sig hvis høet ikke er helt tørt når det presses. Der kan opstå meget høje temperaturer i fugtige høballer, hvorved de kan selvantænde, og samtidig er der stor risiko for at fugtigt hø kan mugne, og ende med at være ubrugeligt som grovfoder. Fagfolk anbefaler derfor at man lader høet ligge på marken en dag ekstra – hvis vejret ellers tillader det. Ikke alle har mulighed for at måle temperaturen i høstakken, men et lille trick er, at hvis det er for varmt til at man kan holde ud at have hånden inde i høballen, så er det en god idé at køre høet ud af laden. Beredskabsstyrelsen anbefaler at man kører sit hø ud hvis temperaturen overstiger 70-80 grader. Kilde. LandsbrugsAvisen

Info

Hvorfor kan hø selvantænde?
Når organisk materiale i høet går i forbindelse med vand og ilt, så kan der ske en nedbrydning, der producerer varme. Hvis varmen ikke kan komme væk, kan der opstå så høje temperaturer, at høet selvantænder.

Kilde: Topdanmark
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen