Merete Haahr
Har du nogensinde hørt om nogle hesteejere, der mener, at deres hest ikke er bange, men at den bare er fræk eller dum? Nogle siger, at hesten opfører sig dårligt, at den er uopdragen, ulydig, den gør ikke, hvad den får besked på og så videre, men hvilken slags adfærd skal hesten vise os, før vi kan se, at den er bange? Man kan erstatte ordet dum med mange variationer, men skal hesten virkelig stejle og sparke, før vi lægger mærke til det? Måske skal vi lære at lægge mærke til de små tegn, der viser, at hesten er stresset.
Det mener Cathrine Bell, som er en del af organisationen EBTA, som står for Equine Behavior and Training Association. EBTA består af en gruppe dedikerede og erfarne hesteejere, adfærdseksperter og forskere, som har besluttet sig for at forstå hesteadfærd og arbejde med heste på en retfærdig og effektiv måde.
Inden for hundeverdenen har adfærdseksperter påvist, at aggression og angst ikke er to ender af adfærdsskalaen, men et trin på adfærdsskalaen. Hvis man ignorerer tegn på frygt, som hunden udviser, vil det gradvist udvikle sig til øget aggression.
Sådan er det også med heste. Heste udviser ofte små tegn og adfærdstræk, som viser, at vi kræver for meget af dem. Desværre ser man ofte, at de små tegn ikke er nok til, at vi gør noget ved dem, og de er alt for overset. Gradvist begynder hesten, at udviser flere og mere tydelige adfærdstræk, og vi undrer os over, hvorfor hesten pludselig har ændret adfærd.
Alt for ofte bliver heste presset til at håndtere deres angst og bliver ikke givet den tid, de har brug for, mener Forskerne fra EBTA. Det kan føre til adfærdsproblemer, som tager længere tid at løse, og det kan have en betydning for sikkerheden. Når hesten er bange, eller er rastløs og urolig, måske vil den stå helt stille, måske vil den prøve at flygte, eller i sidste ende kan den blive direkte aggressiv.
For at komme problemet til livs, har en gruppe forskere lavet en række videoserie, som viser de små angstsymptomer og tegn på hestens stress niveau.
Hestene udviste mindre tegn på angst og stress, men uden de flygtede. Hestene på videoerne udtrykte deres uro på forskellige måder. Nogle havde brug for at bevæge sig, andre havde brug for at undvige, nogle havde brug for at undersøge, og det ændrede sig hele tiden. Ingen af disse adfærdstræk var mere betydningsfulde end andre.
Under øvelserne var stalddøren hele tiden åben, så hestene kunne gå tilbage i deres vante boks, øvelserne blev gjort mindre skræmmende ved, at ejeren holdt ballonen, og såfremt hestene udviste større tegn på frygt eller flugt, ville øvelsen blive stoppet. Videoerne viser en række heste, der bliver introduceret til en ballon
I ovenstående video ser man hesten Charlie, som bruger hele gårdspladsen og går i cirkler langs hegnet. Han prøver at undgå og udviser afledningsadfærd, og er man ikke er opmærksom på dette, ville man ikke kunne forstå, hvorfor hesten reagerer som den gør.
Romeo på videoen her, bliver introduceret til en ballon uden for boksen. Han er urolig, ører og øjne er helt fokuseret på den fremmede ballon, han går frem og tilbage, stiller sig i et hjørne, og tygger og slikker uroligt, stadig med øjnene på ballonen. Ørerne bevæger sig frem og tilbage, og hesten undersøger uroligt omgivelserne. Ejeren holder nu ballonen i hånden, og hesten nærmer sig og får væk igen. Efter flere minutter rører den ballonen, men er stadig urolig og usikker.
Hesten Leo er meget opmærksom, den står først helt stille, har løftet hoved, anspændt muskler, tungt åndedræt Den bevæger ørerne, løfter hovedet, og har udvidede næsebor.
Den sidste video viser en ballon i folden, hvor de samme heste, som tidligere på dagen blev introduceret til ballonen, nu er i flok sammen og kan udforske ballonen på marken. Første hest er Romeo, dernæst Charlie og til sidst den skimlede hest. Læg mærke til den rolige adfærd, som hestene udviser. De er i flok, og det står dem frit for at undersøge ballonen og bruge den tid, det tager for dem at blive fortrolige med den. Hestene kommer tæt på, flytter sig og komme træt på igen, og for hver gang er de en smule mere afslappede og nysgerrige.
Nogle heste udsættes daglig for små episoder af angst og stress, når de udfører deres daglige opgaver, men alt for ofte overser vi betydningen af denne adfærd. Med så mange adfærdsproblemer der har rod i frygt, så er det vigtigt at vi som hesteejere lærer at anderkende de små tegn på angst og stress og ikke presser hesten til at udvise mere dramatiske og farlige adfærdstræk.