Opstilling og indvirken DEL 2

02-02-2019 19:56

Line Hermann Hass

Har du brug for hjælp til at forbedre din opstilling og indvirken på hesten? Så giver Grand Prix rytter Line Hermann Hass en række gode råd til rytterens opstilling fra top til tå

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kære Læsere

Som underviser ønsker jeg at hjælpe rytteren til at sidde korrekt og
dermed bruge sine hjælpere korrekt. Hjælpernes placering har stor
indflydelse på, hvordan vi indvirker på hesten. I forrige blogindlæg
gav jeg tips til rytterens opstilling med fokus på hovedet, skuldrene,
albuerne og hænderne. I dette blogindlæg giver jeg tips til rytterens
core, ryg, sæde og schenkler.

Tips til core:
Bliv bevidst om din core-muskulatur! Rytterens core er samlingspunktet
i rytterens opstilling. Igennem en stærk core er rytteren i stand til
at holde sammen på sig selv og have kontrol over kroppen uden at blive
spændt.
Jeg sammenligner det lidt med, at vi ønsker, at hesten går spændstig
men ikke spændt. På sammen måde skal rytteren kunne aktivere sine
coremuskler uden at spænde op.

Tips til ryggen:
Din rygs placering har stor indflydelse på, hvordan du indvirker på
hesten! Rytteren skal som udgangspunkt sidde i lod med ret ryg,
skuldrebladende tilbage og brystet fremme. Men her er det vigtigt, at
rytteren ikke kommer til at sveje i ryggen, for så mistes sædet, og
lænden kan ikke trækkes an når behov.
Det er vigtigt, at rytteren som udgangspunkt kan sætte sig i lod, da
en tilbagelænet ryg ofte giver et anholdende sæde og schenkler som
ryger frem, mens en fremadlænet ryg nemt giver tilbagelagte schenkler
og lukkede knæ, som klemmer ind til hesten.
En fremadlænet ryg kan dog aflaste hesten lidt i samlingen.
Eksempelvis kan rytteren med fordel læne sig lidt frem og dermed
slippe lidt med sædet og aflaste hesten i samlingen, når den skal lære
den meget samlende øvelse piaf. Efterhånden som hesten får mere
styrke, kan rytteren sidde bedre i lod og ned i samlingen.

Tips til sædet:
Jo bedre du bliver til at afvikle hestens rygsving i sædet, jo mere
stille kan du være i resten af opstillingen uden at spænde. Sædet skal
følge hestens rygsving. Det skal kunne slappe af eller være anholdende
efter behov. Det er rytterens sæde, som afvikler hestens rygsving,
således at rygsvinget ikke bevæger sig videre, og eksempelvis giver
urolige hænder eller schenkler.
Anholdningen med sædet laves ved at trække lænden an på samme måde,
som hvis man vil tippe en skammel frem, som man sidder på.
Sædet har stor indflydelse på samspillet mellem hest og ryttter.
Derfor er det vigtigt, at rytteren bliver bevidst om og kan
kontrollere om sædet er afslappet eller anholdende.
Man kan sikre sig, at sædet er i sadlen ved at løfte fødderne fra
bøjlerne. Derfor er det også rigtig god træning for sædet at ride uden
bøjler.

Tips til sædebenet:
Kan du mærke dine sædeben, mens du rider? Det er vigtigt, at rytteren
er bevidst om sine sædeben og kan mærke i hvor høj grad, man sidder
ned på det ene frem for det andet eller lige meget på begge.
Vægtfordelingen på sædebenene har nemlig stor indflydelse på rytterens
vægtfordeling i sadlen.
Har man svært ved at mærke sit sædeben, kan et lille tip være at løfte
det tilhørende knæ, for så vil sædebenet falde dybere ned, og man vil
lettere kunne mærke det i sadlen.

Tips til over- og underschenklen:
Du skal kunne indvirke med schenklen med stor nøjagtighed og timing -
det kræver føling, balance og kropskontrol.
Benene skal ligge ned langs hesten uden af klemme, og rytteren kan
indvirke med over- og  underschenkel efter behov. Knæene skal være
åbne, og generelt skal rytteren være opmærksom på ikke at kompensere
for dårlig balance ved at klemme sig ind til hesten.
Urolige schenkler er ofte udtryk for udfordringer med at følge hestens
takt og sving med sædet eller manglende kropsbevidsthed og
kropskontrol. Rytteren skal kunne placere schenklerne efter behov, da
placeringen har indflydelse på hvor på hesten, man korrigerer. Ligger
schenklen tilbage, er det hovedsageligt bagparten, som korrigeres, og
ligger schenklen fremme, er det hovedsageligt skulderen og forparten,
som korrigeres.
Når schenklerne ligger placeret naturligt ned langs hesten kan
rytteren aktivere hestens mavemuskler som bevirker, at hesten løfter
ryg og brystkasse op, lukker ind bagtil og dermed arbejder i
overlinjen.
Udover schenklens placering skal rytteren også være bevidst om det er
over- eller underschenkel, som benyttes. Særligt underschenklen giver
ofte hesten korte og præcise signaler, hvor der kræves den rette
timing og nøjagtighed for at virke optimalt og effektivt. Dette
stiller igen krav til rytterens kropskontrol.

Føddernes vægt i bøjlerne har afgørende betydning for sædet og
schenklernes effektivitet. Har rytteren for meget vægt i bøjlerne
løftes sædet ud af sadlen, og rytteren får derfor sværrerer ved at
indvirke på hesten med sædet. Ligeledes gør vægten i bøjlerne, at
benene ikke længere ligger  naturligt rundt om hesten men i højere
grad ude og væk fra hesten. Fodballerne skal ligge jævnt og med let
tryk i bøjlerne, hvor rytterens vægt hovedsageligt stadig er i sadlen.

Rigtig god fornøjelse med træningen! Få flere tips og inspiration til
den daglige træning ved at følge Dressurundervisning.dk på Facebook.

Mvh. Line Hermann Hass

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen