Line Hermann Hass
Igennem en veletableret tøjlekontakt er der en enorm stor informationsudveksling mellem hest og rytter. Derfor er det vigtigt at udvikle en tøjlekontakt, som både hest og rytter finder sig godt tilpas med. Jeg har i dette blogindlæg forsøgt at koge det ned til nogle konkrete tips og råd om "den gode tøjlekontakt".
4 tips til en bedre tøjlekontakt:
1) Hvad er en god tøjlekontakt:
For mig er en god tøjlekontakt ensbetydende med et let sug på tøjlen. Med let mener jeg, at tøjlevægten i hænderne ikke bliver større, end at man kan ride med afslappede håndled. Afslappede håndled er med til at give en afslappet mund, kæbe og hals på hesten, hvilket er afgørende for eftergivenheden. En spændt hånd giver en spændt hest. Prøv under ridningen af mærke efter, om du er i stand til at ride med løse håndled - det er faktisk ret svært. Vi spænder oftere op i hånden, end vi lige tror.
At hesten er i stand til at gå med et let sug på tøjlen kommer ikke fra den ene dag til den anden, men gennem systematisk træning i en længere periode. Hesten skal opnå tillid til rytterens hånd og gennem træning lære at balancere med vægten på bagparten mens lydig for rytterens schenkler. En god tøjlekontakt er altså summen af flere ting, som skal gå op i en højere enhed.
Eksempel: Målet er et let sug på tøjlen. Nogle heste er i begyndelsen af deres uddannelse for lette på tøjlen. Disse heste skal lære at gå bedre frem til tøjlen og at lægge sig bedre på biddet og i rytterens hånd. Andre heste går naturligt med for meget vægt på tøjlen. Disse heste skal lære større selvbæring. Jeg siger til mine elever: Bestem dig for x antal kilo, som du vil have i hver hånd. Dine hænder og håndled skal være de perfekte elastikker hvorved du sikrer dig, at du ikke kommer til at ride med en hård eller tung hånd. Det er altså rytterens hånd, som skal være det gode eksempel i forhold til hestens mund og den ønskede tøjlekontakt, og igennem systematisk træning bringes hesten i bedre balance, flottere holdning, samling og bæring.
2) Indvendige og udvendige tøjle:
Som en del af hestens grunduddannelse skal hesten lære de forskellige funktioner for indvendige og udvendige tøjle. Helt grundlæggende ønsker jeg dog at kunne ride mine heste lige frem til begge tøjler med lige meget vægt på begge tøjler. Men indvendige og udvendige tøjle har hver deres funktion afhængigt af hvilke linjer og øvelser, man rider.
Jeg ønsker at nå frem til, at udvendige tøjle er den anholdende tøjle, som tager de halve parader. Derudover er det også udvendige tøjle, som regulerer, hvor meget hesten kan bøje sig til indvendige side.
Indvendige tøjle kan med fordel være ledende ved bøjninger og rundinger i hestens hals og nakke. Ofte er indvendige tøjle en smule lettere end udvendige tøjle på buet spor og ved bøjninger. Netop for at give hesten større frihed til at komme op og frem i indvendige skulder, som er nødvendig for flotte bøjninger i hesten.
Eksempel: I en fri trav på diagonalen eller i en piaf på midterlinien ønsker jeg at ride hesten lige frem til begge tøjler, så her har indvendige og udvendige tøjle samme funktion. Men i eksempelvis traversader eller galoppirouetter, hvor der er en tydelig bøjning i hele hesten, er jeg opmærksom på, at udvendige tøjle er anholdende og samlende, mens indvendige tøjle giver større frihed til hesten.
Undervejs i træningen afbryder jeg tøjlekontakten ved at strække hænderne frem mod hestens mund. Dette gør jeg for at mærke hestens selvbæring, at den hverken ændrer tempo eller holdning. Samtidig bekræfter jeg overfor hesten, at min hånd er "åben", og at den skal søge biddet, hvorigennem jeg sikrer, at næsen placeres fremme og ikke bag lod.
3) Kontrol over håndarbejdet:
Da indvendige og udvendige tøjle har forskellige funktioner, er det vigtigt, at rytteren kan ride forskelligt med sine hænder i samme moment. Eksempelvis at rytteren er eftergivende i indvendige tøjle samtidig med støttende og anholdende i udvendige tøjle. Til hver en tid skal rytteren være bevidst om antal kilo i hånden og efter en korrektion komme tilbage til det ønskede antal kilo.
4) At mærke hestens bagben igennem tøjlen:
En tøjlekontakt med sug er ensbetydende med, at hesten er aktiv og skubber af bagtil, hvormed den søger og rækker ud efter rytterens hånd. Når tøjlekontakten er etableret igennem et sug føles det som meget populært beskrevet, "at man kan mærke hestens bagben i tøjlerne". Eksempelvis at anholdningen i udvendige tøjle går direkte ned i bagbenet, og at bøjningen på tøjlen er med til at forme hele hestens krop.
Igen kræver dette langvarig, systematisk træning. Hesten skal have tillid til rytterens hånd, hvilket netop skabes ved at have bløde håndled og håndled som elastikker. Tilliden til hånden er nødvendig for, at man kan kommunikere og forme hesten via hånden. Hermed bliver hånden en dejlig hjælp ligesom schenklen og sædet for både hest og rytter.
Tak til en læser for at skrive ind til Ridehesten Junior om at få uddybet og få tips til en bedre tøjlekontakt. Jeg håber, at ovenstående kan give lidt inspiration.
I forhold til eftergivenhed, smidighed og tøjlekontakt kan du med fordel også læse mine ældre indlæg:
Tips til eftergivenhed: http://ridehestenjunior.dk/ugens-blogindlaeg-line-6/
Tips til smidighed: http://ridehestenjunior.dk/line-giver-dig-6-tips-smidighed/
Tips til en blød hest: http://ridehesten.com/nyheder/blog-6-tips-til-at-gore-den-stive-hest-blod-og-smidig-at-ride-pa/47375
Hvis du sidder inde med et spørgsmål eller et emne til dressurtræningen, som du ønsker beskrevet eller uddybet, så er du mere end velkommen til at sende en mail til Ridehesten Junior på cli@wiegaarden.dk. Så vil jeg besvare det så godt, som jeg kan.
Rigtig god fornøjelse med træningen!
Mvh. Line Hermann Hass
