Bliv testrytter på markedets mest tjekkede ride-bh'er

23-02-2022 10:00

Trine Askjær-Jørgensen

Er du ung rytter eller mor til en teenager, der rider, og synes du, at det der med at vælge en god ride-bh er svært? Så er du ikke alene. Læs med her og få tips til, hvad du skal gå efter, når der skal købes ride-bh. Du kan også blive testrytter eller ride-bh-ambassadør

Copyright Ridehesten.com
Et kampagne-samarbejde mellem Sadelmager Jan Guldborg, Q-Linn sportslingerie og Omnihorse skal gøre det lettere at tage snakken om bryststøtte og ride-bh'er med helt ud i stalden og på tværs af aldersgrupper. Foto: Lundegaard

Af: Tina Bjerregaard, markedsansvarlig for Q-Linn sportslingerie, som distribueres i Danmark via Sadelmager Jan Guldborg. Medforfatter: Liselotte Enggård Jacobsen, Omnihorse.

De fleste af os bruger mange ressourcer på at sikre, at vores heste og ponyer får det bedste, vi kan give dem. Men hvad med os selv?

En god ride-bh bør være en del af dit rideudstyr på linje med ridehjelmen, eller sagt med andre ord: burde være. For det er ikke alle, der er opmærksomme på de strabadser, vi udsætter vores bryster for, når vi er i fuld bevægelse – og de skulle jo gerne blive ved med at se pæne ud, ikke?

Læs også: Beskyt brysterne med en korrekt ride-bh

Ny kampagne tager fat på et følsomt emne – vil du være med?

Det er virkelig vigtigt, at vi som kvinder tidligt starter med at passe godt på vores bryster med en godt støttende Bh. Og ja, vi ved godt, at vi her tager vi fat på et emne, som for de fleste er lidt akavet og måske svært at tale om.

Men vi vil starte snakken med en ny kampagne, som skal gøre det lettere at tage snakken om bryststøtte og ride-bh'er med helt ud i stalden og på tværs af aldersgrupper. 

Derfor søger vi lige nu ride-bh-ambassadører og igangsætter en ride-bh-test for unge ryttere i samarbejde med onlineportalen Omnihorse. Vi holder også et Omniversity-webinar om kampagnen mandag den 28. februar kl. 20.

Er den yndige blonde-bh, eller flere Bh'er ovenpå hinanden nok?

Det er desværre ikke nok at svinge dig i sadlen med en blød bh, måske 2-3 stykker ovenpå i hinanden, eller den fine yndige blonde-bh. Der er heller ikke nogen grund til at føle sig mast, få ondt eller problemer med hovedpine, ryg, nakke og skuldre, hvis det kan undgås.

Q-LINN Sportslingerie er et sportsundertøjsbrand med high support ride- og sportsbh'er lavet af ryttere til ryttere og tilpasset den skandinaviske kvindefacon. De findes i et meget stort størrelsesspænd fra 65 cm til 100 cm og B til I skål. Derfor mener vi også, at det er det helt rigtige brand at teste.

Bliv testrytter

Vi søger lige nu unge piger og kvinder mellem 13 og 20 år, som vil være med til at teste sportsbh'er fra Q-linn sportslingerie, som vil ride med bh'en og bagefter fortælle og dele deres oplevelse med testen – er det dig, eller kender du nogen der vil være med?

Copyright Ridehesten.com
Foto: Lundegaard

Bliv ride-bh-ambassadør

Vil du hjælpe med at bryde et tabu og gøre det nemmere at snakke om bryststøtte, når man er ung pige og rytter?  Vi søger teenagere, unge kvinder og mødre, der har lyst til at være ambassadører for god bryststøtte under ridning.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Lundegaard

Webinar den 28. februar kl. 20-21.15
– Hvorfor er det så vigtigt? Bliv klogere på kampagnen, testen og hvad du skal vide om ride-bh'er.

Tilmeld dig webinaret og se med mandag den 28. februar kl. 20:00-21:00.

Er du teenagepige og rytter? – så se med og bliv klogere på, hvordan en god sportsbh kan hjælpe dig, når du rider, og om vores kommende ride-bh-test er noget for dig.

Er du mor til en teenager? – så gør jer begge en tjeneste og deltag i onlineforedraget.

Under webinaret får du mere at vide om den kommende ride Bh test og svar på hvilke egenskaber en rigtig god ride- og sports Bh skal have, for at støtte brysterne og hjælpe til en god, uforstyrret opstilling på hesten.

Tina Bjerregaard som er repræsentant for Q-Linn sportslingerie i Danmark vil vise forskellige typer BH'er, og hvilken type rytter og størrelse barm, de egner sig til - og hvorfor. Ligesom hun vil vise hvad det er der sker i brysterne, hvis ikke de får den rigtige støtte når du dyrker en sport som ridning.

Der er mulighed for at stille spørgsmål til Tina undervejs i foredraget.

Få mere at vide og tilmeld dig her

Læs mere om kampagnen, få dit webinarlink og tilmeld dig lige her eller besøg Sadelmager Jan Guldborgs stand i Hal F på Hest & Rytter-messen i Herning den 10. til 13. marts, hvor det er muligt at se og prøve ride-bh'erne fra Q-Linn sportslingerie.

Fakta
Værd at vide om bryststøtte, når du rider

Grundene til at bære en sportsbh, når kvinder dyrker sport, er flere. Uanset om brysterne er små eller store. Især når man dyrker en "high impact"-sport, som ridning hører under.

Der er især tre ting, du bør være opmærksom på, når du skal vælge en god sportsbh til ridning:

En rigtig god ride-bh:

  1. Har bred omkredselastik, der holder bh'en på plads - Bh'en sidder, hvor den skal.
  2. Findes i rigtige bh-størrelser og har skåle, der holder og støtter brysterne – den passer mere præcist, og brysterne bliver ikke maste.
  3. Har brede, bløde støttende skulderstropper, der bliver siddende. De glider ikke ned, eller gnaver.

Når ride-bh'en en støtter rigtigt:

  • Får du ro i sædet for den rigtige støtte har stor betydning for opstilling i sadlen (brysterne hopper ikke forstyrrende rundt).
  • Sidder dit ridetøj flot og godt, og du viser dig fra din smukkeste side (brysterne er formede, ikke maste).
  • Tager brystvævet ikke skade (selv små bryster bevæger sig i ottetalscirkler, når du rider, og det trækker voldsomt i brystvævet).
  • Mindsker du risikoen for at få hovedpine, ondt i brystvævet, el. nakke, ryg og skuldre efter rideturen.
Fold up
Copyright Ridehesten.com
På Hest & Rytter-messen i Herning den 10.-13. marts kan du selv både se og prøve ride-bh'erne fra Q-Linn Sportslingerie. Tina Bjerregaard er klar til at vejlede om valg af ride-bh og fortælle mere om den nye kampagne, der skal gøre det lettere at tale om ride-bh'er og bryststøtte helt ud i stalden og på tværs af aldersgrupper. Foto: Lundegaard
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner