Succesrigt landsstævne i Herning trods stormvejr

31-01-2022 18:44

Christine Krogh Frausing
Skribent

Herning Rideklub dannede i weekenden rammer om årets første landsstævne for ponydressur, og trods stormvejr fik de alligevel en rigtig god weekend, med masser af god ridning og besøg fra landstræneren

Copyright Ridehesten.com
Josephine Gert Nielsen og Kastanienhof Crimson Gold WE. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den forgangne weekend dannede Herning Rideklub rammen for HER's Nytårs Cup 2022,
Nogle af Danmarks dygtigste ponyekvipager fandt vej til det Midtjyske, blandt andet overnattede næsten 50 ponyer i Herning, så stævnepladsen summede af liv og forventning fra tidligt torsdag,
Fredag morgen kl. 08.00 gik det løs, og i løbet af de tre dage blev der redet alt fra LA3 til pony kür. Stævnet omdrejningspunkt var Nytårs Cup'en, der blev afviklet for både kategori 1, 2 og 3 ponyer. Det hele kulminerede i går, søndag med finalerne i Kür.

Placeringerne fordelte sig som følger.

Kategori 1 ponyer

Josephine Gert Nielsen og Kastanienhof Crimson Gold WE slutter samlet med 220,486% efter de tre runder, hvor de i deres kur scorede 75,792%. Dette sikrede dem altså førstepladsen i kategori 1 ponyernes cup.

– Det har været et rigtig godt første landsstævne i 2022. Begge ponyer jeg havde med har gjort det super godt, hvor Crimson, der i år fylder 8, er ret ny på dette niveau. Crimson gik fantastisk alle dage, og küren han gik søndag, var hans første nogensinde. Han er en mega sej og talentfuld pony, som jeg glæder mig til at udvikle, fortæller Josephine Gert Nielsen om hendes sejr på ponyen Kastanienhof Crimson Gold WE.

Andenpladsen gik til Selma Ludvigsen og Egelykkes Perfetto der slutter samlet med 219,096%. I deres kür blev de belønnet med 74,167%, imens tredjepladsen går til Josephine Gert Nielsen og Strandgaards Doleys, der slutter samlet med 217,682%, hvor de i kür fik 72,833%

Copyright Ridehesten.com
Sofia Rosenkilde. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Kategori 2 ponyer

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sofia Rosenkilde og Timms My Fritz slutter med 217,603% over de tre runder, hvor de i deres kür fik 73,792% og løber derfor med sejren.

Amalie Juliane Danvad Fredbøg og Spirit Kick slutter med i alt 217,156%, hvor dommerne kvitterede med 73,292% i kür, hvilket rakte til andenpladsen. Silje Bjørk Gram og Thers Royal Rooster snupper tredjepladsen, i det de slutter på 214,543% samlet, hvor de i deres kür blev belønnet med 73,167%

Copyright Ridehesten.com
Leah Kjartan Ssøstrøm og Parcybedw The Distroyer. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen

Kategori 3 ponyer

Leah Kjartan Ssøstrøm og Parcybedw The Distroyer slutter samlet med 212,225%, hvor de i LA4 fik 71,614%, og ender derfor som vindere af cuppen for kategori 3 ponyer.

Maya Leisted Grønbech og Chopins Gilbert slutter med 207,587%, og blev i LA4 belønnet med 71,198%, hvilket var nok til andenpladsen, imens Amaia Hartvig Bruun Severinsen og Meraviglioso Stallone V. får tredjepladsen da de slutter med 206,747%, og i LA4 fik 69,636%.

I løbet af weekenden var der besøg af landstræner Lisbet Seierskilde - hun blev, sammen med tilskuerne, forkælet med masser af flot ridning.
Stormen Malik dryppede lidt bekymring i bægeret da det blæste op lørdag - men efter en stor indsats af klubbens frivillige fik alle overnattende ponyer en, efter omstændighederne, rolig nat!
Det ruskede lidt i teltene - men det var bestemt ikke til at se på ekvipagernes præstation søndag!
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner