Thomas Bach Jensen
Den har i dag stået på Kür i Ecco Cup-kvalifikationen for junior-, ung- og U25-ryttere ved B-stævnet i Heslegård Sportsrideklub i dag.
26 juniorryttere har været til start i weekendens Ecco Cup-kvalifikation, hvor ingen hverken lørdag eller søndag har kunnet ride forbi Annabelle Rehn (Randers Sportsrideklub) og hendes 10-årige DV-vallak Vestervangs Garson e. De Noir/ Ragazzo (opdr. Martin Klavsen), som i dag opnåede 77,208% for deres kür og dermed vandt samlet i ret komfortabel stil. Hun efterfulgt på andenpladsen af Victoria Toft Waksvik (Holbæk Rideklub) med 12-årige Dancing Boy e. Dancier/ Blue Hors Romanov (opdr. Ulrik og Lena Kristensen) og Valentin Munkedal (Glamsbjerg Rideklub) med 8-årige Severis Jody e. Johnson/ Weltmeyer (opdr. Trine og Allan Severinsen).
I ungrytterklassen trak Frederikke Gram Jacobsen (Gråsten Rideklub af 2004) og hendes 12-årige DV-hoppe Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/ Come Back II (opdr. Alex Dyrgaard) allerede i den indledende klasse fra konkurrenterne, og det gentog hun i dag med et kürresultat på 76,000%. Hun blev begge dage skarpt efterfulgt af Maria Mejlgaard Jensen (Ertebjerggaard Sports Rideklub) og Antango du Feuillard e. Ampère/ Jazz. Sophia Ludvigsen (Billund Sportsrideklub) sluttede med 8-årige Blue Hors Elliott e. Erlando/ Blue Hors Romanov (opdr. Julianelyst Aps), inden hun skiftede hest for at starte i U25-kategorien.
– Det har været en helt fantastisk weekend til 3. kvalifikation af Ecco Cup. Fina har været helt fantastisk som altid, og hun giver 110% hver gang. Vi er i en rigtig god udvikling lige nu, og jeg er rigtig glad for, at vi fik noget af det med ind på banen begge dage. Nu glæder vi os til at komme hjem og øve til finalen på Blue Hors, fortæller Frederikke Gram Jacobsen.
I U25-rytternes Intermediare II vandt Sophia Ludvigsen (Billund Sportsrideklub) og Blue Hors Quintana e. Quantensprung/ Desperados begge dage og opnåede i dag et kürresultat på 72,907%. Hun fik begge dage kompetent konkurrence af Karoline Rohmann (Hovgaard Rideklub) med den 13-årige DV-vallak Jakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic/ Lauries Crusador xx (opdr. Karina og Jan Koefoed-Nielsen) og Kristian Würtz Green og 14-årige Blue Hors Zepter e. Blue Hors Zack/ Wolkentanz II, der sluttede som nr. 2 og 3.
– Jeg er så glad og stolt over Quintanas præstation denne weekend. Det er hans første U25 klasse, og han gav alt hvad han kunne. Han er kun otte år, så jeg glæder mig meget til at se hvad fremtiden bringer med ham, fortæller Sophia Ludvigsen.
Stævnets start- og resultatlister.