Resultater fra Kolding

12-05-2012 21:27

Signe Wiese

2. stævnedag hos Kolding Rideklub er netop afsluttet, og udover kraftigt blæsevejr har dagen bl.a. budt på flot ridning af de unge dressurryttere, og på springbanen har især Hans Ley og Torben Frandsen ført sig frem

Det blæste mildt sagt kraftigt i Kolding i dag, og det betød at spring, telte, plastikstole, skilte osv. måtte have lidt ekstra hjælp for at blive på jorden. Men blæsten så dog ikke ud til at påvirke de mange startende ryttere og heste synderligt - hverken på dressurbanerne eller på springbanen. DRESSUR På dressurbanerne blev der i dag afviklet både ordinære klasser og ECCO Cup-klasser. Dagen første klasse på bane 1 var ECCO Cup PRM for kat. 2 ponyer, og her blev det til sejr til Anne-Mette Lyager og Don Chocolo med 69,341%. Iben Olkjær Olsen og Magic Manipu blev 2'er med 68,374%, mens Sandra Gottlieb Lyngø blev 3'er med 66,504%. Herefter blev afviklet en MB3, som blev vundet af Nana Berg Christensen med Halgårds Ca'pri, der scorede 68,625%, mens Sabine Natalia Petersen og Samarant tog 2. pladsen med 68,250% og Lene Ejby Christiansen blev 3'er med Ravell's Herkules, der fik 67,375%. Dagens sidste klasse på bane 1 var ECCO Cup for juniorryttere, og her blev Mille Larsen Warncke på Langkjærgaards Donna Fetti, der med 72,895% vandt klassen. Nr. 2 blev Alexandra Sørensen med Camiro Mandø, der fik 71,491%, og Cecilie Lyndrup tog både 3. og 4. pladsen med henholdsvis Lambada (69,035%) og JJ Rocco (68,070%). På bane 2 blev der startet ud kl. 7.00 med Prix St. George, som blev vundet af Anemette Holm Petersen med JAP's Davigna-Hohen. der scorede 69,747%. Lena Leschly Åmand og Gørklintgårds Fanero blev nr. 2 med 68,333%, mens Malene Ebbesen og Mira red sig ind på 3. pladsen med 68,070%. Næste klasse ECCO Cup for kat. 1-ponyer, hvor den forsvarende danske mester Victoria E. Vallentin og Natalina igen viste storfom, og sejrede komfortabelt med 73,415%. Kristine Koch Bejtrup og Dornick-Son blev 2'er med 70,976%, og Maria Christensen tog 3. pladsen med Vegelins Goya, der fik 69,919%. I ECCO Cup for ungrytterne blev det til nok en sejr til Louise Zinglersen og Cadillac med 65,263%. Nr. 2 blev Josefine Friberg og Langagers Lorambo med 64,561%, og Camilla Blicher og Flying Diamond red sig ind som nr. 3 med 64,386%. Dagens sidste klasse på bane 2 var Grand Prix med ECCO U25, hvor det blev særdeles tæt i toppen. Vinder af klassen blev Hasse Hoffmann med Tiësto, der scorede 64,823%. Sofie Jeppesen blev 2'er med Hedebo's First As med en score på 64,681% og Jim Ramussen og Broholms Highligt tog 3. pladsen med 64,539%. Bedste U25-rytter blev Sofie Jeppesen, og da Sofie også sejrede i ECCO Cup U25 Svær Intermediaire I i går, blev det Sofie der blev samlet vinder af ECCO Cup U25-kvalifikationen i Kolding. SPRINGNING På springbanen blev der i dag afviklet klasser fra Youngster til S2*, og særligt Torben Frandsen og Hans Ley markerede sig i toppen af resultatlisterne. Dagens første klasse var en MB1* der blev vundet af Marie Louise Horstmann og Weibell med 0 fejl i tiden 66,35 sekunder. Karen Rohde og Birkegården Chiquita blev 2'er og Søren Hedegaard tog 3. pladsen med Capriole F. Næste klasse var MB2*, som blev vundet af Hans Ley med den hjemmeavlede KONG's Barbados der red med 0 fejl i omspringningen i tiden 27,25 sekunder. Christian Petersen og Zahr Alfarvad Z blev 2'er og Maria Nørhede Johansen blev 3'er med Top's Taloubet. Hans Ley og KONG's Barbados tog også sejren i næste klasse, en MA2* med en fejlfri runde i tiden 63,32 sekunder. Torben Frandsen blev 2'er med Orgia, mens Robin Grauff-Jacobsen blev nr. 3 på Wionne. Stævnets største springklasse var lørdagens S2*, og her levnede Torben Frandsen ikke meget til sine konkurrenter. Han vandt klassen på avlshingsten Carmarque efter en fejlfri omspringning i tiden 34,29 sekunder, og med It's Catweazle tog Torben 2. pladsen i tiden 34,87 sekunder. Michæl Aabo blev nr. 3 med Rabell. I lørdagens Youngsterklasse 120/125/135 cm vandt Kristian Skovider med Cuxhaven - ekvipagen red med 0 fejli omspringningen i tiden 33,05 sekuneder. Steen S. Blicher blev 2'er med Lucky Star, mens Christian Schou og Last Man's Hope blev 3'er. Sidste klasse lørdag var Youngster 130/135 cm, og den klasse blev vundet af Daniel Cassøe Jakobsen med Cortina, efter en fejlfri omspringning i tiden 31,30 sekunder. Christian Schou tog 2. pladsen med Optic VT og Georgia Timmermann og San Greal H blev nr. 3. Se samtlige resultater via links til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner