Opdateret tysk OL-dressurlandshold

25-09-2020 09:15

I forbindelse med det netop afholdte tyske mesterskab i dressur har dressurudvalget i den tyske olympiske komité aktualiseret det tyske landshold. En danskavlet Skovens Rafael-søn er på vej ind på holdet

Copyright Ridehesten.com
Dorothee Schneiders Faustus er ny i landsholdssammenhæng, efter ekvipagen vandt dobbelt bronze ved de tyske mesterskaber. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

2020 har været et specielt år, og de meget få internationale dressurstævner har også gjort, at der er rokeret lidt rundt på det tyske landshold, og det netop opdaterede OL-hold er uden navnkundige heste som bl.a. Bella Rose, Showtime og Cosmo, der har spillet en stor rolle for Tyskland i international dressur.

Samtidig er der kommet nye navne ind på tyskernes udviklingshold (Perspektivkader), og blandt dem ser vi en meget lovende dansk hest,  L'Arbuste e. Skovens Rafael/Zardin Firfod (opdr. Stutteri Firfod v/ Morten Plenborg) redet af Senta Kirchhoff. Ekvipagen var populære finalister i 7-års UVM for to år siden og vandt sidste år Louisdor Preis-finalen i Frankfurt.

OL-hold i alfabetisk orden:

  • Jessica von Bredow-Werndl mit Dalera BB und Zaire-E
  • Ingrid Klimke mit Franziskus
  • Helen Langehanenberg mit Annabelle
  • Dorothee Schneider mit Faustus und Sammy Davis Jr.
  • Benjamin Werndl mit Daily Mirror und Famoso
  • Isabell Werth mit Emilio und Weihegold

Udviklingshold:

  • Carina Bachmann mit Tarantino
  • Senta Kirchhoff mit L’Arbuste
  • Sönke Rothenberger mit Santiano R
  • Frederic Wandres mit Duke of Britain

/St. Georg

Copyright Ridehesten.com
Senta Kirchhoff og L’Arbuste. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner