Om lidt går det løs i Herning

05-03-2023 09:17

Annika Knudsen Lorentsen

På onsdag kommer de første heste på banen ved Dansk Varmblods Hingstekåring 2023, og frem til søndag vil vi her på Ridehesten berette om de mange spændende ting der foregår under arrangementet

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblods Hingstekåring 2023 er lige rundt om hjørnet, og ved middagstid på onsdag den 8. marts rider den første rytter på banen. 

Arrangementet har et fuldt program, der byder på alt fra kåring af hingste til clinic ved med de fire VM-dressur guldvindere fra Herning sidste år. Ugen byder på mange spring- og dressurklasser, og et af højdepunkterne bliver helt klart også Unghestechampionatet i henholdsvis dressur og springning. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Her skal testrytterne Rolf-Göran Bengtsson og Cathrine Dufour bedømme de bedste heste i hver deres disciplin fordelt over to dage sidst på ugen. 

Under hele arrangementet vil fotografer og skribenter på ridehesten.com berette om arrangementet og dele flotte billeder. Foruden konkurrence- og kåringsdelen, kan man også se frem til gallashow, ligesom den store Hest & Rytter messe helt sikkert også vil tiltrække et stort publikum. 

Læs mere om arrangementet her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner