Nyt turtilbud til hesteentusiaster

23-05-2018 07:22

Som noget helt nyt kan hesteentusiaster og turryttere med hang til lokale kulinariske og landskabelige fortællinger nu tage deres egen hest med på guidede rideture i kulturlandskabet i den sydlige del af Odsherred

Copyright Ridehesten.com
Fem glade turryttere smager vinen på Vejrhøj Vingård alt i mens vi nyder udsigten. Foto: Claus Starup.
Nyheden fortsætter efter annoncen

På turene som går gennem vinmarker og æbleplantager, over gyngende dyndjord på den inddæmmede Lammefjord, gør vi holdt for at smage på de forskellige produkter området byder på.

Åbne Landskaber har i samarbejde med lokale virksomheder, landmænd og lodsejere udviklet to guidede rideture, som tager ryttere og heste med på en rideoplevelse i særklasse. Alle turene gennemføres med ridende guide, hvilket gør det muligt at besøge nogle lokaliteter og steder i landskabet, hvor det til dagligt ikke muligt at komme med hest.

På den ene tur besøger vi to vingårde, hvor vi bl.a. rider direkte op i vinmarken på Vejrhøj Vingård, som ligger højt i terrænet med en fantastisk udsigt ud over vandet til Nekselø Bugt. Vi skal selvfølgelig skal nyde et glas af den lokale vin, der bliver produceret på stedet og turen byder desuden på frokoststop med en madpakke fra Dragsholm Slot og æblesaft fra Troldbakkens Æbleplantage. På Agerbogård smager vi også på vinen og får desuden en honningdessert.

Den anden tur bliver lanceret hen over sommeren og går over den inddæmmede Lammefjord et par meter under havets overflade igennem gulerødder og kartoffelmarker. Vi gør holdt på udvalgte steder og kikker på landskabet nedefra og smager på produkter og råvarer. 

Copyright Ridehesten.com
Ved stranden med Nekselø i baggrunden. Foto: Claus Starup.
Nyheden fortsætter efter annoncen

2018 er udviklingsåret, hvor de guidede rideture kun bliver udbudt som dagture, hvor rytterne medbringer egne heste. Lånehest kan dog tilbydes ved henvendelse og skulle du og din hest have lyst til at opleve begge ture som en weekend-pakke, kan overnatning til både to- og firbenede arrangeres.

Fakta om Odsherred UNESCO Global Geopark: 
Vejrhøjbuen i Odsherred, som geologisk er at regne for et af de mest formidlende landskaber i Danmark. Her kan man opleve den glaciale serie med inderlavningen på Lammefjorden, hvor gletsjeren under sidste istid lå i flere hundrede meters højde og dannede randmorænen her kaldet Vejhøjbuen. Isen smeltede bort for ca. 10.000 år siden ud over smeltevandssletten, som vi i dag kender som Sejerø Bugt. Det er denne glaciale landskabsserie, som gennem årene er blevet brugt som pædagogisk skoleeksempel og som er det fundament, der har givet Odsherred international status som UNESCO Global Geopark. Det er hele rideeventyret værd!

Åbne Landskaber samarbejder bl.a. med FerieRytter og satser først og fremmest på udvikling af hesteturisme i Landdistrikterne i hele Danmark. Følg med på Facebook

Af Åbne Landskaber v/ Nina Lemkow

Copyright Ridehesten.com
Frokoststop ved Dragsholm Slot. Foto: Claus Starup.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner