Odsherred Rideklub er klar til fremtiden

08-07-2019 11:29

Mette Emilie Pedersen

Det tilbagevendende 4-dags spring- og dressurstævne D4 Horseshow har været afviklet fra den 4. til den 7. juli på Odsherred Rideklub. Der har været vist højt niveau i både spring og dressur, med lynhurtige springtider og flotte høje dressurprocenter. Men det er ikke det eneste nye der sker på rideklubben

Copyright Ridehesten.com
Michelle Søderlund & Saveur

Selvom vejret ikke så lovende ud på DMI forud for stævnet, endte alt lykkeligt, med kun regnvejr torsdag og lørdag, ellers viste det danske sommervejr sig fra en pæn side, hvor alle hestene, ponyerne og rytterne kunne skinne om kap med solen.

Copyright Ridehesten.com
Tilskuere til dressurridningen i dække for regnen

Året i år har budt på mere end 1600 starter i spring og dressur samlet set, hvilket næsten er en ny rekord for stævnet, som udvalget er glade for at møde en så stor opbakning, som næsten tør siges at være fra hele landet. Der har endda været deltagere som havde taget turen fra Nexø, Bornholm for at deltage ved stævnet.

Copyright Ridehesten.com
Anna Sevel Johnsen & Bjerregårds Shadow Boy

På dressurbanerne har der været klasser i nærmest alle niveau, for pony har der været fra LD til PRT, og for hest har der været fra LD til intermediare I. På springbanen har der også været lidt til et hvert niveau, fra Stål til Guld tour for ponyer og Plastik til Guld tour for heste. Søndag var finaledagen, hvor der både blev fundet vindere i de forskellige højder, men også den mest vindende ekvipage for hver kategori 1. 2. og 3. for pony og mest vindende hesteekvipage!

Det fine vejr har også medført at der har været en god tilslutning fra publikums side, og det har været tiltrængt efter stævnets uheldige start med et indbrud natten til torsdag, hvor der var stålet for et 4-cifret beløb i form af mad- og drikkevarer.

Til stævnets højeste pony-dressurklasse løb Dagmar Sofie Oxlund & Dancing Q med første pladsen lørdag aften, her red ekvipagen sig ind til 65,769%.

Copyright Ridehesten.com
Til stævnets højeste pony-dressurklasse løb Dagmar Sofie Oxlund & Dancing Q med første pladsen lørdag aften, her red ekvipagen sig ind til 65,769%

Ridehesten har snakket med Lone Nielsen, en repræsentant for Odsherred Rideklub, både om stævnet og deres store projekt, ”Odsherred HesteKultur Center – Rid ind i fremtiden”.

Først har der været snak i krogene om at D4 Horseshow 2019 ville blive sidste år. Dette blev blankt afvist, og endda blev der snakket om 10-års jubilæum i 2021! Så rygterne talte i den grad falsk om ophøret af horseshowet. Så Odsherred Rideklub og Vemmelev Rideklub ser frem til igen næste år, at afvikle Danmarks største familiestævne med både camping og telthestebokse.

Rideklubberne oplever en stor opbakning fra både ryttere, tilskuere, hjælpere og sågar Odsherred kommune. Dette medfører stor glæde for rideklubberne. Det er et velkendt problem at mange hjælpere, men dette oplever de ikke til dette store stævne med mere end 100 trofaste hjælpere på både spring- og dressursiden.

Projektet der er under opsejling for rideklubben er en ny stor indendørs arena, med 2 20*60 baner, plads til 210 tilskuere, konference lokaler og meget mere. Rideklubben ser frem til når opførslen er færdig at kunne byde velkommen til internationale indendørs stævner, men stadig at kunne holde det hele på et niveau, hvor alle aldre og niveauer kan være med og dermed forsætte den fantastiske kultur der er ved D4 Horseshow!

Se alle resultater fra springningen HER og dressuren HER

Ridehesten var tilstede ved dressurbanerne alle dage og fotograferede bane 1 fredag og søndag, og bane 2 torsdag og lørdag. Se billederne på Ridehesten.com snart!

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen