Sanne Kolind
I de store kulisser som Store Hestedag byder, blev der i weekenden fundet 3 nye Sjællandsmestre i springning for ponyer.
Desværre var vejret ikke rigtig med hverken ryttere eller arrangører. Regn og især blæsten gjorde det til noget af en udfordring på springbanen, hvor springene væltede.
Det kunne også ses hos de mindste ryttere i mesterskabet for kat. 3 at det hele var lidt en udfordring.
Ud af de 4 startede equipager kom kun tre ryttere igennem 1. hovedrunde og kun to igennem 2. hovedrunde. Thilde Strandby Møller på Silvano var eneste fejlfrie i begge runder og kunne derfor kalde sig for Sjællandsmestre 2015 for kat. 3.
Lidt flere startende var der for kat. 2, hvor 16 ryttere var til start. Også her drillede banen for rytterne og kun 5 kom igennem 1. hovedrunde med 0 fejl, og efter 2. hovedrunde var de fejlfrie equipager reduceret til tre. Så der var noget at ride om for de 3 ryttere der skulle i omspringningen. Heldet var ikke helt med Victoria Greve på Pandora der indkasserede hele 26 fejl i en tid på 69,71 sek. og dermed indtog 3. pladsen.
Clara Savas Olsen og Florian red i hurtigste tid, men desværre fik de et enkelt nedslag og måtte se sig forvist til 2. pladsen. Vinderen for kat. 2 blev Laura Nørgaard og LL Merringgårds Sir Jacob, som red omspringningen med 0 fejl.
I klassen for kat. 1 ponyer var der også 16 startende. Og ligesom de to foregående klasser var der store problemer for mange af rytterne. Kun 3 ryttere kom fejlfrit igennem både 1. og 2. hovedrunde og i omspringningen var det kun Caroline Nørgaard Winter på De La Marcos Oliver der var fejlfrie og dermed blev Sjællandsmestre for kat. 1. 2. pladsen gik til Nathalie Blach og Attyrory Shades of Grey som red omspringningen med 4 fejl.
Nr. 3 blev Mikkeline Grønsøe på Mosstown Smirnoff og nr. 4 blev Aia Friis og Lady Jump.
Resultater fra stævnet kan ses her: