Så mange penge tjente springekvipagerne i 2016

05-01-2017 08:00

Topeliten af springheste og -ryttere kan prale af et stort afkast, når de springer ved de store internationale stævner, men hvem har været den mest indbringende springhest – og rytter i 2016?

Copyright Ridehesten.com
Scott Brash og Ursula - her ved Oslo Horse Show, 2012
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er kun lykkedes én hest at indtjene over en million euro, nemlig Scott Brashs Ursula XII. Den 15-årige hoppe har tjent 1.139.325 euro fra 1. januar – 31. december 2016. Ekvipagens helt store indtjening var, da de vandt Rolex Grand Slam i Calgary, hvor pengepræmien var hele 600.000 euro.

Den 10-årige Thunder of the Zuuthoeven tager anden pladsen med en indtjening på 884.000 euro, heraf 765.000 euro sammen med rytteren McLain Ward. Lige foran sin far følger Chesall Zimequest på tredjepladsen, hvor den samlede gevinst i 2016 var 618.493 euro. Casall Ask følger stærk efter og lander på en fjerde plads. Holstenerhingsten red samlet gevinster hjem for 593.625 euro.

Men disse heste var ledsaget af nogle fantastiske ryttere,  og de har selvfølgelig også tjent nogle penge, men hvilken toprytter har tjent mest på konkurrencer det sidste år?

Nyheden fortsætter efter annoncen

Britiske Scott Brash har haft fornøjelsen af at være den mest indbringende springrytter i 2016. Han tjente nemlig hele 1.765.15 euro. McLain og hans sponsorer følger efter med et afkast på 1.540.655 euro. Springrytterne har i det hele taget gjort det godt i 2016, for hele otte ryttere har indtjent over 1 million euro i overskud fra konkurrencer. Tredjepladsen går til Christian Ahlmann med 1.462.765 euro, efterfulgt af Daniel Deusser på fjerde pladsen med 1.390.104 euro.

Du kan læse meget mere om Casall Aks' karriere i decembernummeret af magasinet Ridehesten.

/equnews.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner