Mikkel: Det er altid en fornøjelse

28-08-2022 21:13

Trine Askjær-Jørgensen

Hjallerup Rideklub har for første gang nogensinde afholdt et internationalt springstævne – et stævner, der lader til at have været en succes. Vi har taget en snak med vinderen af Big Tour

Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag var sidste dag ved det internationale springstævne, som Hjallerup Rideklub for første gang nogensinde har afholdt. Ofte er arrangørerne bag de store stævner private, men her var det altså en rideklub, der havde kastet sig ud i opgaven. Selvom det i starten kneb lidt med både tilmeldinger og økonomi, så lader det til, at stævnet har været en succes, som flere ryttere har nydt at deltage i og håber, at arrangørerne vil afholde igen.

Ved stævnet har der i dag været afholdt CSI 2-stjernede klasser kaldet Small Tour, Medium Tour og så en Big Tour, der også var en Longines Ranking-klasse, samt en U25 Grand Prix-klasse.

Vinderen af Longines Ranking Big Tour-klassen, der gik i højden 145 cm, blev Mikkel Laursen, der med den 10-årige vallak Come Undone One e. Chacco-Blue/ Dobel's Cento red en fejlfri hovedrunde i tiden 83,11 sek. og derefter var fejlfri i omspringningen i tiden 42,50 sek.

– Han var skarp i dag og med på opgaven. Det er en hest, jeg har haft i knap tre år, og jeg har haft den en del med ude, men den har taget lidt tid om at blive klar, fordi der har været mange nerver i den. Så dens hoved skulle lige finde ud af det hele. Men jeg har aldrig været i tvivl om, at det er en god hest, fortalte Mikkel om Come Undone One og sit ridt og supplerede med:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er altid hyggeligt at starte stævne i Hjallerup. Der er styr på tingene, og der er ikke en finger at sætte på noget. Banerne er god deroppe, og det er altid en fornøjelse at starte der.

Andenpladsen i klassen gik til Rikke Belinda Barker, der til dagligt er bosiddende i Belgien. Med Zarco Di Arezzo Z e. Zandor Z/ Coriano Z red hun også to fejlfrie runder i tiderne 85,45 sek. og 43,35 sek.

På tredjepladsen kom Rikke Haastrup med Balouca Z e. Baloubet du Rouet/ Parco (opdr. Annette Grønback), som red to fejlfrie runder i tiderne 82,33 og 44,25 sek.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner