Thomas Bach Jensen
Efter Jos Lansink sidste år meddelte, at han ikke længere kunne kombinere funktionen som chef d'equipe for the hollandske landshold i springning med sine mange andre aktiviteter, har man nu fundet en ny mand til posten.
Den 63-årige Wout Jan van de Schans er nu Hollands nye chef d'equipe for the springlandsholdet. Han er fortsat aktiv springrytter og -træner, og bag sig har han en lang rytterkarriere med deltagelse i EM, VM (WEG) og OL.
– Det er for mig en skøn udfordring, som også passer godt ind i mine andre aktiviteter. Jobbet har før været på tale for mig, men på det tidspunkt havde jeg endnu ikke udlevet mine egne sportslige ambitioner, men nu er tiden kommet for mig til at tage et skridt tilbage fra topsporten som rytter. Jeg har jeg altid nydt at træne og kender selvfølgelig mange af nutidens topryttere fra konkurrencer. Vi kender også hinanden fra de nationale konkurrencer og ved, hvad vi har til fælles, og hvordan vi ser på sporten, fortæller den nye chef d'equipe.
Jos Lansink har allerede lagt en del forberede arbejde i de hollandske rytteres deltagelse i Jumping Amsterdam og de to første Longines League of Nations-stævner i Abu Dhabi og Ocala.
– Jos har lavet et stort forberedende stævnearbejde, og i de kommende uger vil jeg have en del konsultation med Jos for at sikre, at overgangen fra landstræner forløber problemfrit for rytterne, udtalte Wout Jan van de Schans.