Anna Pørtner
Det har været noget af et puslespil for Frank Evald, Bo K. Møller og Kristian Skovrider at få sat to gode forbundsteams til UVM på Zangersheide og holdkonkurrencen Studbook Trophy ugen efter i Valkenswaard.
Samtidig har udvalget søgt og fået bevilliget flere pladser til 5- og 6-års heste ved UVM på Zangersheide, hvilket betyder, at der er blevet plads til flere heste på Dansk Varmblods liste.
Ved UVM på Zangersheide i Lanaken, Belgien rider rytterne to kvalifikationsklasser hhv. torsdag og fredag den 19. og 20. september. For de 5-årige hestes vedkommende kræves der en fejlfri runde i begge kvalifikationer, for at nå ind i finalen søndag formiddag. Et pointsystem efter placeringer i de to kvalifikationer for 6- og 7-års heste afgør, om rytteren når ind blandt de 30, der er plads til i finalerne søndag middag og eftermiddag.
Er man ikke på den imponerende stævneplads under UVM, kan man følge konkurrencerne hjemmefra via ClipMyHorse.
5-års heste til UVM i Zangersheide:
6-års heste til UVM i Zangersheide:
7-års heste til UVM i Zangersheide:
Start- og resultatlister kan følges her.