Nye B-stævnekalendere ude nu

29-11-2023 12:58

Trine Askjær-Jørgensen

Dansk Ride Forbund har netop udgivet stævnekalenderne for B-stævner i dressur og springning i sæsonen 2024/2025, så nu kan du godt begynde at planlægge. Noget af det, der er flyttet på, er de indendørs DRF-mesterskaber i springning

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Sanne Kolind
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med begyndelsen af et nyt år følger også altid nye stævnekalendere for B-stævner, denne gang i sæsonen 2024/2025, og disse er netop blevet udgivet af Dansk Ride Forbund. Dermed kan du allerede nu begynde at planlægge det kommende års landsstævnedeltagelser.

På kalenderen for springning vil man kunne se, at de indendørs DRF-mesterskaber i springning for seniorer, juniorer og ungryttere som noget nyt for første gang afvikles hos Riders Cup i Herlufmagle.

De sidste mange år har mesterskaberne været afviklet på Vilhelmsborg med undtagelse af én gang under Corona-pandemien, hvor Sønderborg Sportsrideklub havde værtsskabet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udover at det er en ny stævnearrangør, som kommer til at afvikle mesterskaberne, så er de efter ønske og opfordring fra flere ryttere og stævnearrangører også blevet flyttet fra uge 5 til uge 44.

Se de nye stævnekalendere for springning og dressur.

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen