Nye afgifter på hestehandel rammer de danske markeder

09-04-2010 12:30

Martha Bettina Jensen

De danske hestemarkeder er truet af en ny EU afgift der pålæggges dem for tilmeldte heste til markederne. Den betyder, at markederne skal betale op i mod 150.000 kroner i afgift på de heste, som tilmeldes markederne.
Copyright Ridehesten.com
Hjallerup Marked bliver måske afholdt uden de velkendte heste i år. (Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen).

Fra 1. januar 2010 har man skulle betale en afgift på 110 kr. pr. hest, der tilmeldes et marked. De danske hestemarkeder kan være tvunget til at pålægge sælger afgiften. Både dyreskuer og stævner går fri af afgiften på de 110 kroner. Det er kun de markeder, hvor der bliver handlet heste, der skal betale afgiften, men det vil hestehandlerne ikke gå med til, da det derved vil være for dyrt for dem at deltage. Konsekvensen kan altså blive, at markederne og deriblandt Hjallerup Marked i Nordjylland afholdes uden heste. -- Det kan slet ikke betale sig at sælge heste på marked, hvis vi skal betale 110,- kroner pr. hest, siger hestehandler Hans Jensen, der bor i Hjallerup Enge. Han forudser et drastisk fald i antallet af heste på markederne, og konsekvensen vil være, at mange små markeder tvinges til at lukke. I løbet af de næste 14 dage har Dennis Kvesel, formanden fra Hjallerup Marked sammen med formanden for Vorbasse Marked, fået foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor de vil forsøge at få politikerne at ændre reglerne igen. ( Kilde: DR: P4)

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner