LIVE: UVM i dressur
15:55 Alle fire danske heste direkte videre til finalen, og det samme gælder avlshingsten V-Power!
Thomas Bach Jensen
Herwart von der Decken Schau er navnet på Hannoveranerforbundets eliteskue, hvor årgangens bedste hopper konkurrerer om titlerne som årets bedste indenfor henholdsvis dressur- og springhesteavlen.
Sammen med Hannoveranerforbundets Heike Kemmer og Ulrich Hahne har danske Martin Riisbjerg Klavsen som gæstedommer været med til at bedømme de 50 dressurhopper. 34-årige Martin Klavsen er vokset op med hesteavl på ejendommen Vestervang i Vestjylland, og han har siden haft en karriere indenfor hesteavl og har dels arbejdet i Tyskland, men også på hingstestationen Katrinelund og senest som mangeårig ansat hos Blue Hors. I dag driver han sammen med Julie Engstrøm Kruse Hansen virksomheden Vestervang by JuMa.
– Herwart von der Decken-skuet er en begivenhed med lange traditioner og med stor betydning for Hannoveranerforbundet, indleder Martin.
Den 3-årige, sorte hoppe Beautiful Vibe e. Bonds/ Christ, opdrættet af Sebastian Kopp og ejet af Gestüt Allerhop, gjorde sig fortjent til titlen Årets dressurhoppe i kraft af sin fremragende type og bevægelser. Reservefløjpladsen gik til Tobias Schults Escalita e. Escanto PS/ Damon Hill, der gav fløjhoppen kamp til stregen. Escalitas oldemor er Reine Freude, der er mor til hingste Fidertanz og i øvrigt har haft stor succes på Herwart von der Decken-skuet, hvor hun i 2021 stod bag den bedste familiesamling og i 2025 stod med den anden bedste samling.
– Vi har set en stor kollektion af hopper af særlig høj kvalitet, og det var tydeligt at se, hvor meget arbejde, ekspertise og passion der ligger bag hver hoppe, fortæller Martin.
Et af højdepunkterne ved det årlige Herwart von der Decken-skue er overrækkelsen af Friedrich Jahncke-prisen til den højest bedømte familiesamling. I år gik denne udmærkelse til statspræmiehoppen Sammy Jo e. Silvio/ Escudo II fra familien Mahler. I samlingen havde hun selskab af sine to Cador-døtre Confetti M og Catch Me M.
Titlen som årets bedste springhoppe blandt 23 finalister gik til Dieke e. Diacontinus/ Lincolm L, opdrættet af Christa Westermann og fremstillet af ZG Steffen & Hermanski. Hoppen imponerende dommerne med stor smidighed både i løsspringning og i sine bevægelser samt et ekstraordinært eksteriør. Som reservefløjhoppe udpegede dommerne hoppen Noblesse S e. Nevados S/ Diamant de Plaisir, der er opdrættet og ejet af Ernst Stahlhut. Hoppen imponerede blandt andet med sine hurtige reflekser, og hun er trods sine tre år ikke helt ukendt, da hun tidligere på året vandet Hannoveranerforbundets løsspringningskonkurrence.
/Pressemeddelelse redigeret af Ridehesten.com.