Danske springryttere på vej mod EM

10-05-2023 09:25

Annika Knudsen Lorentsen

Til september skal et dansk landshold til start ved EM, og nu har seks ryttere sikret sig kvalifikation, mens flere har mulighed for at kvalificere sig i løbet af de næste måneder

Copyright Ridehesten.com
Lars N. Pedersen med Bøgegården Gladiola. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Til EM 2023, som afholdes i Milano, Italien, er der mulighed for at sikre en dansk OL-kvalifikation for hold. Det sker, hvis Danmark bliver blandt de tre bedste nationer, der ikke allerede har opnået kvalifikation, og da der allerede er syv europæiske nationer, der har kvalificeret sig til OL, er oddsene de bedste mulige.

I alt skal fem ryttere afsted for Danmark, og nu har i alt seks ryttere opnået kvalifikation. Yderligere ryttere er i fuld gang med at ride efter deres kvalifikation, så i løbet af de kommende måneder, er der stor sandsynlighed for at flere opnår kvalifikation. Det er vigtigt, da landstræner Bo K. Møller på den måde har de bedste muligheder for at sætte så stærkt et hold som muligt. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

De ryttere, der har opnået kvalifikation er Andreas Schou, Lars Bak Andersen, Emil Hallundbæk, Rikke Belinda Barker, Konstantin Deeken Künnemann og Lars N. Pedersen. Sidstnævnte har netop sikret sig kvalifikationen i weekenden i sadlen på hingsten Bøgegårdens Gladiola. 

– Vi er meget glade for, at Lars Nørgaard Pedersen og Bøgegårdens Gladiola allerede har opnået deres EM-kvalifikation. Sidste år klarede ekvipagen sig også godt, men desværre fik Gladiola en skade ved stævnet i Sopot. Det er derfor ekstra glædeligt, at både Lars og Gladiola allerede nu er tilbage og endda i topform, udtaler landstræner Bo K. Møller til Dansk Ride Forbund.

EM finder sted i Milano fra den 29.-3. september. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner