Nybagte beridere og trænere

19-06-2013 12:03

Signe Wiese

Fire trænerelever og otte beriderelever har netop afsluttet deres uddannelse med den sidste eksamen på det nationale hestesportscenter Vilhelmsborg - de bestod alle sammen, og kan nu føje "eksamineret" til deres titel

Årets træner- og beridereksamener foregik over to dage fra den 17. - 18. juni. På den første dag skulle eleverne have bedømt deres ridemæssige færdigheder, og her er kravene til beridereleverne blevet strammet en del de sidste år. Således skal de beriderelever, der har specialiseret sig i dressur nu ride minimum Intermediaire I ved eksamen, og de som har valgt at specialisere sig i springning skal ride en S*. Det er med til at sikre, at de nyudklækkede beridere har både erfaring og viden til at uddanne både heste og ryttere op til et højt niveau.

På den 2. og sidste eksamensdag skal eleverne bedømmes i faget "Instruktørgerning", hvor der gives tre delkaraterer - relevans, faglig korrekthed og autoritet - der alle tæller lige. Der blev givet 18 10-taller og ni 12-taller i delkaraktererne. Alle fire trænere fik karakterer til at gå videre som berider og alle otte beridere bestod deres beridereksamen.

Seks af de nye beridere allerede fundet job. Michael Møller Flintrup er blevet ansat som daglig leder i Hjallerup Rideklub, Katja Kavanagh er blevet anset i Tinglev Rideklub, Anniken Eide skal fungere som rytter hos Lars Fedder, Sabrina Hesselhede skal fremover være rytter hos Christian Vang-Lauridsen og dertil undervise hos Sportsrideklubben Petersborg, Karen Rohde og Sille Hastrup fortsætter hos henholdsvis Stutteri Ask og Torben Frandsen, mens kun Lykke Reichert og Mette Rafn endnu ikke har lagt faste planer for fremtiden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner