Ny hest i flokken? – Sådan gør du

15-05-2026 09:47

Trine Askjær-Jørgensen

Hesteadfærdsekspert Helle V. Knudsen kommer her med sin guide til succesfuld integration af ny hest i flokken, uanset om det er en plag, der lige er flyttet hjemmefra, en ung eller ældre hest, der flytter et nyt sted hen, flere eller få heste, der skal gå sammen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Når heste skal lukkes sammen, kan det gå vildt for sig, og der er øget risiko for skader, tumult ved foderet eller sågar, at der ryger et hegn. Der findes imidlertid mere hensigtsmæssige måder at gøre det på og meget, man kan gøre for at minimere risikoen, bevare overblikket og give hestene en bedre oplevelse, så man får færre skader og problemer med hestene på lang sigt samt hurtigere ro.

– Det er ikke helt lige meget, hvordan vi bærer os ad, når vi skal integrere en ny hest i flokken, og vi kommer tit til at lave nogle fodfejl, fordi vi gerne vil gøre det godt og have, at hestene falder hurtigt til og får venner. Det betyder ofte, at vi får skyndt os lidt på den forkerte måde og taget nogle dårlige beslutninger, som faktisk kan gøre det sværere for den nye hest at lande, indleder ekspert i hesteadfærd Helle Vestergaard Knudsen.

Hun har rig erfaring med at integrere nye heste, både fra den rådgivning, hun laver, og fra sit eget sted med 30 heste i flok, hvor der løbende er taget heste ud og integreret nye, endda også nogle med fysiske og mentale udfordringer.

I denne artikel giver hun råd og vejledning til, hvordan du bedst lykkes med at lukke en ny hest ind i flokken, uanset om den skal gå med få eller mange heste. Du bliver bl.a. klædt på til lave et godt setup de første dage og vurdere, hvornår hestene er klar til at blive lukket sammen.

– Du tænker måske, at mennesker jo har lukket heste sammen altid, uden at der i gåseøjne har været nogen problemer i det, og ja, det har vi, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan gøre det bedre, understreger Helle.

Ankomsten
Flytning er en stor mundfuld for en hest, uanset om den er ung eller gammel. Den flyttes fra et velkendt sted, heste, mennesker og rutiner, transporteres i trailer eller lastbil og ankommer til noget ukendt, hvor den skal til at lære at indgå.

– At ankomme et nyt sted kan fylde rigtig meget for heste, er min erfaring, og førstehåndsindtryk er lige så vigtige for dem, som de er for os, siger Helle og tilføjer: – Derfor gør vi klogt i ikke at tro, at hesten bare lige kan gå ud og være den bedste udgave af sig selv i en flok, stald eller andet.

Hun mener, at det at flytte en hest ikke bare skal være noget man gør, men faktisk planlægger og forbereder nøje. Gode tommelfingerregler for både afgang og ankomst er...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten maj 2026 s. 46-54. Det kan fås via abonnement eller købes i løssalg på vores webshop.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen