Ny forskning: Manglende foder svækker hestens tarmbakterier

05-08-2021 14:00

Merete Haahr

Tilbageholdelse af hestens foder i mere end 10 timer, i forbindelse med eksempelvis behandling for kolik, kan have stor indvirkning på sammensætningen af vigtige tarmbakterier i hestens tarmsystem

Copyright Ridehesten.com
Tilbageholdelse af foderet i forbindelse med kolik behandling kan skabe store forandringer i hestens tarmsystem Foto: Ridehesten.com/Kirstine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den amerikanske forsker Jaclyn Willette som til dagligt arbejder ved New Bolton Centeret ved Universitetet i Pennsylvania, USA, har sammen med en gruppe dyrlæger fundet frem til, at der er en sammenhæng mellem tegn på kolik og forandringer i tarmbakterier hos heste. 

Se studiet her. 

Sunde tarmmikrober er med til at kontrollere tarmsundheden, i forhold til at fordøje foderet og forebygge sygdomme og styrke immunforsvaret. 

Tilbageholdelsen af hestens foder er  traditionelt en integreret del af behandlingen af heste med kolik, undersøgelse for mavesår eller andet. Nu har forskerne  fundet ud af, at tilbageholdelse af foder kan bidrage til store forandringer i sammensætningen af de vigtige mikrober og  tarmbakterier, som findes i hestens tarmsystem.

Copyright Ridehesten.com
Tilbageholdelse af foderet kan have stor betydning for hestens fordøjelsessystem. Foto: Ridehesten.com /Annette Boe Østergaard

Forskerholdet satte sig for at finde frem til, hvad det har af betydning for hestens tarm, hvis man tilbageholder foderet i 24 timer. 

De undersøgte det ved at tilbageholde foderet i en gruppe sunde hopper- 

Hopperne var i alderen 14-23 år og bestod af otte heste fra fem forskellige racer, heriblandt varmblod, quater horse og irsk sportshest. I studiet blev hestene tilfældigt inddelt i to grupper, en gruppe som fik normal fodring, og en gruppe, der fik tilbageholdt foderet

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der blev lavet 392 gødningsprøver i alt, og prøverne blev analyseret med regelmæssige mellemrum i løbet af 24 timer, og ligeledes i perioden efter, at foderet blev genintroduceret.

Forskerne fandt at diversiteten af tarmbakterierne var signifikant lavere efter 10-24 timer efter, at man tilbageholdt foderet og i to til 12 timer efter at hestene fik foder igen.

Genopbygningen af diversiteten af tarmbakterier begyndte 18-24 timer efter, at hesten igen blev fodret.

I en normal sund hest findes der mange hundrede forskellige arter af bakterier og mikrober, og hver af dem spiller en rolle i kroppen. Nogle er ekstremt vigtige for sundheden, mens andre kan være skadelige og forårsage sygdom,  fortæller Jaclyn Willette, som er forskeren bag projektet.

Det at faste, eller at tilbageholde foderet,  er sandsynligvis en grundlæggende faktor, som har betydning for tarmbakterierne, mener forskerholdet.

Forskerne konkluderede at tilbageholdelsen af foderet kan have en signifikant effekt på tarmbakterier og  mikrobediversiteten, specielt efter mindst 10 timers tilbageholdelse af foderet. 

Læs hele studiet her: Experimental crossover study on the effects of withholding feed for 24 h on the equine faecal bacterial microbiota in healthy mares

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner