Ludger Beerbaums superhoppe Chiara er død

25-04-2019 09:02

Annika Knudsen Lorentsen

I går mistede Chiara livet som følge af kolik. Fire uger efter hoppen havde fået foretaget en kolikoperation var tilstanden stadig forringet og derfor fik hoppen fred

Copyright Ridehesten.com
Ludger Beerbaum og Chiara ved EM i Herning i 2013.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går meddelte Stall Beerbaum på deres hjemmeside at hoppen Chiara var død som følge af kolik.

Chiara døde i morges. Fire uger efter en kolikoperation var hendes tilstand stadig forringet i en sådan grad, at vi efter samråd med dyrlægerne, besluttede at lade Chiara få fred. Det har selvfølgelig været en svær beslutningen for os, for Chiara har været meget mere end en sportskammerat gennem årene, fortæller Ludger Beerbaum

Holstener hoppen Chiara e. Contender/ Coronado 3 blev 16 år gammel og har gennem de sidste mange år været på allerhøjeste niveau i sporten sammen med Ludger Beerbaum.

Nyheden fortsætter efter annoncen

På toppen i mange år

Siden 2011 har hoppen og Ludger startet sammen og det er blevet til mange topplaceringer i springklasser på 160 cm. Ved EM i Herning i 2013 var ekvipagen på sølvholdet og blev nr. 6 individuelt. Igen ved EM i Aachen i 2015 vandt parret en sølvmedalje med det tyske hold. 

Det er blevet til flere sejre i Grand Prix-klasser og i hoppens seneste stævnestart, ved det 5* stævne i Doha den 8. marts 2019, blev det også til en sejr for ekvipagen i 160 cm klassen.

Chiara var et sikkert kort for Ludger i næsten otte år, hvor de sammen har præsteret gang på gang. Chiara var en hest med personlighed og hos Stall Beerbaum passede man rigtig godt på hoppen. Hver eneste dag, 365 dage om året, var hun ude og blive græsset, uanset vind og vejr. Chiaras død vil uden tvivl efterlade et stort hul hos Stall Beerbaum. 

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner