Britt Carlsen
Cedergaard Sportsrideklub har fremsendt et forslag til behandling på DRFs repræsentantskabsmøde den kommende lørdag. ”Vi foreslår at ALLE ryttere der melder til et hvert ABCD eller FEI stævne, skal oplyse eller have en underskrift af sin autoriserede træner der er medlem af eks. Instruktørforeningen eller har en trænerlicens hos DRF/DRIF. Alle trænere skal fremover have en ”trænerlicens” og har så ansvaret for sine elever og dem som vedkommende godkender/står bag ved alle stævnestarter. Vi vil på den måde sikre at rytteren har en professionel til at vejlede sig i hele processen og vejlede rytteren i hvilke klasser rytteren er klar til at deltage i, vejlede i at optømningen er udført korrekt, om biddet er passende til den pågældende hest, at rytteren på stævnepladsen overholder de reglementer der er udstedt af DRF, at man opfører sig disciplineret over for sin hest og andre mennesker på stævnepladsen.” Begrundelsen kan læses i sin helhed HER
Hvad syntes du?
Her på Ridehesten har vi kontaktet tidligere holdleder for de danske seniordressurryttere Kimi Nielsen, som selv har uddannet heste til Grand Prix-niveau og har en uddannelse som sportscoach, hvor hun hjælper mange ryttere fra forskellige discipliner, og dermed er kendt med de udfordringer ryttere møder på deres vej i sporten.
- Jeg mener det er en fremragende ide, vi skal have mere fokus på at lære ryttere at håndtere og uddanne hestene. Vi må stille krav til rytterne i forhold til både hestevelfærd og sikkerhed, indleder Kimi Nielsen og hun fortsætter: – I rideforbundet er der stort fokus på at uddanne officials, til at ”fange” synderne på stævnepladsen, men der stilles ingen krav til rytternes og trænernes uddannelse. Og alt den træning og håndtering, der går forud for stævnedeltagelse, handler i høj grad om hestevelfærd. For mig vil det virke mere naturligt for forbundet at være med til at sikre korrekt uddannelse af rytteren, for når der sanktioneres til ridestævner er skaden allerede sket.
Forslaget fra Cedergaard Sportsrideklub er en konsekvens af en dialog, som har været i gang længe på stævnepladserne herhjemme mellem rytterne, og et generelt ønske om at forbundet og klubberne i højere grad tager ansvar for rytternes ordentlige læring.
– Ved at indføre krav om trænerlicens for de, der underviser andre ryttere, så kan det være medvirkende til at:
- God hestevelfærd handler ikke kun om boksstørrelser, lysindfald og foldtider, men i aller højeste grad om, hvad der foregår, når vi rider, understreger Kimi. Hun forestiller sig, at alle beridere, ridelærer, rideinstruktører, uddannede trænere, DRFs træner 1 til 3 samt ryttere med erfaring som træner af andre, kan søge om trænerlicens. Med licensen følger så en forpligtigelse til at deltage på nogle kurser, i noget networking eller andet relevant i forhold til trænerens erfaring.
– Man kunne forestille sig nogle modulkurser, som sætter fokus på undervisningslære, førstehjælp, hestevelfærd, rideteori mv. foreslår Kimi, og hun fortsætter: Med en kobling mellem træneren og rytterens stævnedeltagelse, bliver trænerne tvundet til at tage et medansvar for rytterens positive udvikling.
– Det, at vi kan bruge hesten i vores sport, er et privillegie, som vi sammen skal værne om og gøre os fortjent til. Det er ikke noget, vi i fremtiden kan tage for givet, for omverdenen kigger mere og mere kritisk på brug af levende dyr i forskellige sammenhænge. Derfor er det vigtigt, at vi internt i sporten kan samles og enes om den gode etik og hestevelfærden, slutter Kimi.
