Ny førerhingst i 5-års klassen

06-08-2009 10:24
Vinderen af den anden gruppe i finalekvalifikationen ved VM for 5-års dressurheste er avlshingsten Fürst Romancier, der nu har indtaget føringen

Den store og spændstige Fürst Romancier e. Fürst Heinrich / Blue Hors Romancier blev af Dr. Ulf Möller flot fremvist i en konstant og korrekt ramme og opnåede 8,76 point med generelt indtryk som højdepunkt, der blev dømt til 9,0. Hingsten fik ingen karakter lavere end 8,5! Karina Lihmskov og Maria L. Andersen opnåede 7,84 point og ligger efter de 16 første starter på en 5. plads. Altså i bedste tredjedel. Om Karina Lihmskovs hoppestamme er der det særlige, at dens mormor er helsøster til Uffe Korshøjgaard.

I næste nummer af magasinet Ridehesten finder man en udførlig reportage fra stævnet, som vi også rapporterer løbende fra her på siden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner